Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Lisbeth Bech-Nielsen skifter valgkreds

Efter ni år i Nordjylland skifter SF-politikeren Lisbeth Bech-Nielsen nu valgkreds.

Lisbeth Bech-Nielsen skifter valgkreds fra Nordjyllands Storkreds til Indre By i København. Det oplyser hun på Twitter.

SF-politikeren har siddet i Folketinget siden 2011 og blev i 2019 genvalgt med 2645 personlige stemmer.

Nordjysk vikar

Når Lisbeth Bech-Nielsen efter nytår går på barsel, bliver det Theresa Berg Andersen, der er valgt ind i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, som afløser hende i Folketinget. Hvem der skal erstatte Lisbeth Bech-Nielsen i Nordjylland er endnu uvist.

Læs også Theresa Berg Andersen: - Jeg går benhårdt efter borgmesterposten

I sin tid i Nordjylland har Lisbeth Bech-Nielsen, udover at være aktiv i SF, læst på Aalborg Universitet og arbejdet med iværksætteri. Hun er i dag erhvervs- og finansordfører for SF.