Lodspligten fortsætter ved Jernbanebroen i Aalborg

Søfartsstyrelsen fastholder, at skibe skal bruge dyre lodse, når de skal passere Jernbanebroen. - Træls svar, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Virksomheder, der er afhængige af at få råvarer sejlet ind med skib på Limfjorden, kan skyde en hvid pil efter at slippe for de lovpligtige lodser, der koster på bundlinien. 

Det står fast, efter erhvervsminister Brian Mikkelsen har konsulteret Søfartsstyrelsen. I et skriftligt svar til Venstres Preben Bang Henriksen skriver ministeren: 

- Din henvendelse har været forelagt Søfartsstyrelsen, som oplyser mig, at det fortsat er styrelsens vurdering, at kravene for den nuværende lodspligt ved Jernbanebroen bør fastholdes af hensyn til sejladssikkerheden og beskyttelsen af Jernbanebroen. 

Lodspligten, der koster rederierne tusindvis af kroner, hver gang deres skibe skal passere Jernbanebroen, betyder for eksempel for Dankalk i Løgstør, at deres fragtrate er steget med 6-8 procent. Firmaet tager hvert år mod godt 70 skibe ved firmaets havn. 

- Og det er da irriterende! For så er det da klart, at vi står svagere i konkurrencen, sagde Jens Søndergaard, direktør for Dankalk i begyndelsen af april til TV2 Nord. 

Lodspligten blev strammet, da et finsk fragtskib i 2012 bragede direkte ind i Jernbanebroen og afskar togtrafik til Vendsyssel. Det betyder, at hvis et skib er mere end 53 meter langt, skal der lods ombord, hvis skibet skal passere broerne over Limfjorden. Før 2012 var længdekravet 80 meter.

Træls svar

Frustrationen fik Preben Bang Henriksen til at skrive til ministeren, og han er da heller ikke tilfreds med ministerens svar. 

- Det er et træls svar, der synes dikteret af Søfartsstyrelsens ønske om livrem og seler. Det betyder desværre, at Aalborg Havn fortsat mister anløb, idet meget gods lodses i vestlige havne for herefter at blive transporteret rundt i landsdelen på miljø-osende lastbiler, siger Preben Bang Henriksen om ministerens beslutning. 

Brian Mikkelsen er ærgerlig over, at lodspligten er nødvendig, men han vægter sikkerhed frem for alt. 

- Jeg har forståelse for dit synspunkt, idet jeg ønsker at sikre de bedst mulige rammer for det danske erhverv. På den anden side er det også afgørende at bevare et højt niveau for sikkerheden og miljøet i de danske farvande samt tage de fornødne hensyn til at sikre den kritiske infrastruktur, som binder landsdelene sammen, skriver ministeren i svaret. 

Jernbanebroen blev ramt af et finsk skib i 2012. 
Jernbanebroen blev ramt af et finsk skib i 2012. 
Foto: Ivan Bitsch

Selvom Preben Bang Henriksen har svært ved at argumentere mod, at man tænker på sikkerheden i Søfartsstyrelsen, mener han i det her tilfælde, at lovkravet er for stramt. 

- Man anfører, at brugen af lods bidrager væsentligt til sikkerheden.  Det er vigtigt at påpege, at ulykken med Ramona i 2012 ikke var undgået - selv med lods - jfr. Søulykkesrapporten. Og ser vi bort fra den påsejling, skal vi mere end 50 år tilbage i tiden, før vi har haft tilsvarende ulykke, siger Preben Bang Henriksen.

Claus Holstein, der er administrerende direktør for Aalborg Havn, anslår, at den udvidede lodspligt betyder, at 50-75 færre skibe kommer til anløbe Aalborg Havn hvert år. 

- Det er cirka 50.000 tons, der nu går ad andre veje end søvejen. Og det er primært på landevejen med lastbil, forklarer han. 

Da et finsk fragtskib tilbage i 2012 sejlede ind i Limfjordsbroen, betød det en skærpelse af reglerne for hvornår en lods skal ombord på skibe, der sejler på fjorden. Men det har haft uheldige økonomiske konsekvenser for havne og virksomheder langs Limfjorden, lyder kritikken.

Seneste nyt

fra Nordjylland