Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Måtte bruge hele opsparingen på gasregningen - nu får de vanvittigt beløb tilbage

Hos Forbrugerrådet Tænk er man bekymrede over de enorme regninger, som forbrugerne har fået, og som nu tilbagebetales.

Dan Madsen er egentlig en ret rolig og omgængelig type, men når man nævner acontobetaling, bliver han helt gasblå i hovedet.

- Vi føler os snydt, ja faktisk vil jeg sige, at vi føler os røvrendt.

Stor stigning

Dan Madsen og hans hustru Kathe bor i Sulsted. De har gasfyr og har normalt betalt omkring 4000 kroner aconto hvert halve år.

I forbindelse med gasprisernes midlertidige himmelflugt satte gasleverandøren imidlertid acontobeløbet op. Parret skulle nu aflevere 27.303,34 kroner for at få varme i deres 121 kvadratmeter store hus.

- Det er vores opsparing, vi har brugt, og den buffer, vi plejer at have, er alt sammen smidt over i varmeregninger, fortæller Dan Madsen. 

Umiddelbart en voldsom stigning, men da alle skulle betale mere overalt i Danmark, skruede parret ned for varmen, hævede opsparingen og brugte bufferen på budgetkontoen for at få det hele til at løbe rundt.

Stor tilbagebetaling

Nu har Norlys lavet en ny opgørelse. Parret fra Sulsted har kun brugt gas for knap 5.000 kroner. Norlys har med andre ord krævet 22.000 kroner for meget ind. Penge som parret ufrivilligt har ”lånt” til energiselskabet i et halvt år.

- Det er simpelthen for dårligt. De penge kunne vi have brugt på varme, vedligeholdelse eller nye møbler. Der er nok at bruge penge på som husejer, forklarer Dan Madsen.

Hos Norlys erkender man, at acontoberegningen har været helt hen i vejret:

- Normalt rammer vi meget præcist, så aconto og faktisk forbrug er meget tæt på hinanden. Denne gang går det galt, fordi vi har haft historisk store udsving i gaspriserne, samtidig med at forbrugerne har sparet enormt på deres forbrug. Mange har reduceret deres forbrug med en tredjedel. Derfor rammer aconto så langt fra de faktiske tal, forklarer direktør i Norlys Energi Mads Brøgger.

Herunder kan du se den regning, som paret fik, hvori der står, at de skal have 19.000 kroner tilbage:

Leget bank

Hos Forbrugerrådet Tænk er man bekymrede over de enorme regninger, som forbrugerne har fået, og som nu tilbagebetales.

- Der er jo faktisk tale om, at energiselskaberne har ”leget bank” med forbrugernes penge, helt uden at forbrugerne har bedt om det. Det synes vi, ikke er i orden. Man burde afregne bagud, så man alene faktureres for det faktiske forbrug, eller også burde acontoafregningerne ske oftere, så der ikke skal lægges så mange penge ud, lyder det fra Mads Reinholdt, der er direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Norlys afviser at afregne bagud. Til gengæld har de allerede besluttet at opkræve aconto hvert kvartal i stedet for én gang om året.

- Indtil nu har det ikke været muligt, for så skulle vi jo lægge pengene ud for kunderne et helt år, hvilket jeg heller ikke synes er helt rimeligt, men med kvartalsaflæsninger så tænker jeg, vi vil komme meget tættere på en retvisende afregning for kunderne, lyder det fra Mads Brøgger.

Hos Dan Madsen ville afregning bagud være en stor hjælp. Nu håber han blot på, at gasprisen stabiliseres, så familien igen kan få lidt stabilitet i økonomien.

- Pengene vi får retur ryger ind på budgetkontoen. Man ved aldrig, hvornår der kommer en ny uforudset udgift, forklarer han. 


- Jeg er den heldige mand, som aldrig er blevet slået på

Kulturformidler Søren Malthe Nielsen kalder sig selv en "heldig mand" fordi han aldrig er blevet slået for sin seksualitet.

- For mig er det åbenlyst, at der er store problemer for LGBT+ personer, siger kulturformidler Søren Malthe Nielsen.

Han har selv oplevet at blive spyttet på og kaldt forskellige ting, som en homoseksuel mand i Aalborg. Men når han taler med mennesker, der identificerer sig som heteroseksuelle, og som det køn, de er født med, overrasker det dem gang på gang, at det forholder sig sådan.

- Når jeg taler med folk om det, så kommer det bag på dem, at det her ikke er en kamp, der er overstået. At de her ting stadig sker hver dag, siger han og fortsætter:

- Alle skal have lov til at være her. Det handler ikke om, at man skal censurere hvad folk må sige eller gøre, men vi kan se, at der er et problem, som har stor betydning for trivslen, og det skal vi gøre noget ved.

Og den ambition bakker folketingskandidat for Socialdemokratiet Morten Ryom op om.

- Vi er godt nok bagude i Nordjylland i forhold til andre steder i landet. Det er kritisabelt, at vi endnu ikke har en LGBT+ politik i Aalborg Kommune, siger han.

Se hele debatten om blandt andet LGBT+ politik her:


Minister må se sig slået af folkeskoleelever i spørgsmål om cybersikkerhed

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En landsdækkende konkurrence på folkeskoler om cybersikkerhed skal få elevernes øjne op for deres egen sikkerhed på nettet.

De sidste tre uger har 9. klasseeleverne på Karensmindeskolen i Støvring kæmpet med folkeskoler fra hele landet om, hvem der ved mest om cybersikkerhed.

Konkurrencen er lavet for at give de unge mennesker et større indblik i alle de faresignaler, man kan støde på online. Lige nu er cybertruslen mod Danmark nemlig højere end nogensinde før, så konkurrencen skal klæde eleverne på til at færde sig på nettet.

Hen over tre uger har 250 skoleklasser landet over svaret på spørgsmål om alt fra adgangskoder til cookies. Samtidig er de blevet rustet til en stadig mere usikker digital hverdag.

- Jeg synes egentlig, at det er et rigtig vigtigt emne, for mange af os unge bruger sociale medier, og vi tænker måske ikke så meget over, hvor meget af vores egen information vi deler, siger Sara Isabella Reis, der går i 9.C på Karensmindeskolen i Støvring.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

'Truslen er meget høj'

I Støvring fik de så mandag besøg af ministeren på området. Den nordjyskvalgte minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har nemlig også stor interesse for sikkerheden på internettet.

- Truslen om cyberkriminalitet er meget høj, og cyberspionage er også meget høj, så det er ganske alvorligt, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V).

Alvoren er da også gået op for eleverne på Karensmindeskolen, der allerede har ændret adfærd efter få ganges undervisning i cybersikkerhed.

- Eleverne tænker ikke altid over, at hvad de gør har en konsekvens, og at de laver et spor på nettet, men det gør de efter et forløb som det her, fortæller 9. klassernes lærer Martin Kleis.

Svar skyldig

Mandagens tre spørgsmål om cybersikkerhed klarer 9. klassen da også med mere end en time tilbage på programmet.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Det samme kan man ikke med sikkerhed i stemmen sige om ministeren.

Kunne du svare på alle spørgsmål?

- Nogle af dem kunne jeg godt, og andre kunne jeg se, at man skulle lede længe, og de sad med programmer, som jeg ikke havde kendskab til, så det kan være, at jeg skal tage samme kursus, svarer Torsten Schack Pedersen.

Kurset om cybersikkerhed har i hvert fald givet eleverne stof til eftertanke.

- Jeg tror, jeg kommer til at tænke mere over, hvilke passwords jeg bruger, og hvad jeg skriver om mig selv – måske også hvad jeg skriver i kommentarer, konstaterer Sara Isabella Reis.


Busser kører allerede på strøm - nu skal vognmænd over i elbiler

Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Nordjyllands Trafikselskab vil have sat yderligere skub i den grønne omstilling.

De fleste nordjyske busser kører allerede på el, brint eller biogas, og nu skal også de biler, der bliver brugt til flextrafik, være emissionsfrie.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) opstiller nemlig strenge miljøkrav til bilerne i det EU-udbud af flextrafikken, som man netop har udsendt.

Det fortæller NT i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at bidrage til et grønnere Nordjylland ved at sikre, at de vogne, der transporterer vores kunder, ikke udleder CO₂ eller skadelige partikler. Hvert emissionsfrie køretøj på vejene gør en forskel for både klima og nærmiljø, siger NT’s driftschef, Erik Frederiksen.

Indfører aldersbegrænsning

I udbudsmaterialet er der krav om, at nye personbiler i NT's flåde fremover skal være emissionsfri. En nul-emissionsvogn er et køretøj, der ikke udleder nogen former for skadelige stoffer fra udstødningen som for eksempel CO₂, NOx (kvælstofoxider) eller partikler.

'Selvom elektriciteten, som elbilerne oplades med, kan have varierende klimaftryk afhængigt af energikilden, kan de betragtes som nul-emissionsvogne under kørsel. Nul-emissionsvogne kan også omfatte brintbiler, der drives af brændselsceller. Brintbiler udleder kun vanddamp, når de kører. De bidrager derfor heller ikke til lokal luftforurening,' skriver NT i pressemeddelelsen.

NT vil desuden indføre en aldersbegrænsning, der sikrer, at vogne maksimalt er seks år gamle, når de begynder at køre for det nordjyske trafikselskab. Ifølge Erik Frederiksen er dette et nødvendigt skridt for at få en grønnere vognpark.

- Ved at sikre en moderne og opdateret vognpark bidrager vi til en mere driftssikker og miljøvenlig transportløsning. Samtidig skaber vi en mere behagelig oplevelse for vores kunder, hvor sikkerhed og komfort er i højsædet, siger han.


Jens mistede sit job sammen med 40 kollegaer: Nu giver søstervirksomhed håb

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Smed og familiefar en af dem, der har sikret sig nyt arbejde.

Familie, to børn og fast job i Hirtshals. Sådan var virkeligheden indtil starten af oktober for smed Jens Nørmark.

Men så blev det besluttet at lukke værftet Hirtshals Yard, der er firmaet bag byens eneste flydedok.

- Vi er stadigvæk kede af det, men man skal jo videre, siger Jens Nørmark.

Nu er Jens Nørmark en af de 12 medarbejdere fra Hirtshals Yard, der har fået job i søsterselskabet Vestkajens Maskinværksted.

- Det er jeg glad for. Jeg skulle ud og have en ny bil, hvis jeg skulle udenbys, så der var lidt, der skulle omstruktureres, forklarer Jens Nørmark.

Lukningen af Hirtshals Yard og byens flydedok ender med at koste 40 medarbejdere deres job. De sidste har kontraktudløb i starten af foråret 2025, og Vestkajens Maskinværksted vil ikke afvise, at de kan tage endnu flere, end de 12 medarbejdere, de har fået fra Hirtshals Yard.

- Vi må se, hvad fremtiden viser, fortæller afdelings direktør i Vestkajens Maskinværksted Morten Mikkelsen til TV2 Nord.

Så der kan være lidt håb for de opsagte folk?

- Måske ikke til 20 mand, men fem er vel bedre end ingen, uddyber Morten Mikkelsen.

Vestkajens Maskinværksted overtager også en del af havneområdet, der hvor flydedokken ligger i dag. Foto: Michael Schmidt Thomsen

Alle lærlinge er garanteret

Vestkajens Maskinværksted har garanteret alle lærlingene fra Hirtshals Yard, at de kan fortsætte deres læretid hos dem. En vigtig detalje i en tid, hvor der er hårdt brug for faglært arbejdskraft.

- Der skal noget fornyelse ind til fremtiden. Det er godt. Det er det helt sikkert, påpeger direktør Morten Mikkelsen.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår Hirtshals Yard lukker endeligt ned. Alle ordre bliver gennemført, og der er stadig cirka 20 medarbejdere tilbage.

Jens Nørmark er glad for, at han har sin fremtid på plads. Det er kun firma navnet på kedeldragten, der skifter.

- Det kan også være, at han (Vestkajens Maskinværksted, red.) får noget godt ud af det. Det kan vi håbe, og man måske kan få nogle af de sidste kolleger med, siger Jens Nørmark.

Se hvordan de kæmper for at få flere opsagte medarbejdere i nyt job.

Nordjyske borgmestre vil kompenseres for at lægge jord til grøn energi

Foto: Jesper Thomasen / TV2 Nord

Det er især Vestdanmark, der skal lægge jord til den grønne omstilling. Det får nordjyske borgmestre til at efterlyse kompensation.

Danmarks skal have 26 statsligt udpegede energiparker, hvoraf 12 af dem skal ligge i Nordjylland, og lige nu forhandles der om udmøntningen af den grønne trepartsaftale.

Begge dele betyder, at der er jord i Nordjylland, der skal tages ud til fordel for havmiljø og den grønne omstilling i øvrigt.

Derfor ønsker de 11 nordjyske borgmestre at blive kompenseret for deres indsats.

- Nordjylland er et landdistrikt, og det der sker, når vi skal tage landbrugsjord ud, er, at vi skal have noget andet at leve af, siger Per Bach Lauersen, der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune.

Dermed lægger de 11 nordjyske borgmestre sig i slipstrømmen af deres kollegaer i det midt- og vestjyske. I slutningen af august var de forfattere på en kronik, der blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de argumenterede for et såkaldt grønt udviklingsbidrag, hvor der tages udgangspunkt i den samlede årlige produktion af vedvarende energi i kommunen.

Et plaster på såret

Udviklingsbidraget betyder, såfremt det indføres, at der indføres et bidrag på 4 øre for hver KWh grøn strøm, der produceres lokalt. Samlet set bliver godt halvdelen af den vedvarende energi i Danmark produceret i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Det er også en ide, der vækker genklang i Jammerbugt Kommune. Kommunen er en af dem, der producerer allermest grøn energi i Danmark. Faktisk producerer de sammen med Thisted Kommune hvad der svarer til forbruget hos 243.500 husstande.

- Vi har brug for at få motiveret folk til at sætte mere grøn energi op, og jeg tænker, at de her penge vil være med til at give en udvikling i landdistrikterne. Dem der tager ansvaret, skal også belønnes, siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V) og fortsætter:

- Det udhuler jo noget af landbruget, men i den anden ende er projekterne med til at give arbejdspladser. Hvis man udhuler landbruget, der i forvejen er personalesvagt, og store projekter skal bruge 100 mand, så er det et plaster på såret. For erhvervsudviklingen spiller ind på bosætning, så der er udviklingsmuligheder, hvis vi bliver kompenseret.

Forslaget fra de nu 18 jyske borgmestre kan være medvirkende til at skabe større kapacitet og nye incitamenter til at understøtte udrulningen af VE på land. Kommuner som bidrager til samfundets grønne omstilling og indfrielse af de nationale klimamål, tilgodeses med et årligt udviklingsbidrag, på basis af den lokale VE-produktion, fordi;

  • Udviklingsbidraget vil være et aktiv i, at Danmark styrker forudsætningerne for at nå sine reduktionsmål for Co2 i tide og samtidig investere i klimatilpasning og beskyttelse af biodiversitet gennem investeringer i natur- og vandområder.

  • Udviklingsbidraget vil være med til at styrke konkurrenceevnen for danske virksomheder og forskningsmiljøer, idet de kan udvikle nye metoder og forretningsmodeller og dermed blive markedsledende inden f.eks. Power-to-X.

  • Udviklingsbidraget vil sikre lokale arbejdspladser og basis for ny bosætning og dermed sikre en bedre balance på tværs af Danmark.

  • Udviklingsbidraget vil muliggøre investeringer øremærket bedre velfærd lokalt.

  • Udviklingsbidraget vil skabe et større incitament til at flere kommuner kommer med på vognen.