Måtte tilkalde assistance: Drabssigtet gik amok

Varetægtsfængslingen af den 22-årige drabssigtede gik ikke helt ubesværet for Retten i Aalborg.

Da den drabssigtede 22-årige mand tirsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg, måtte retsbetjentene tilkalde assistance. Den 22-årig gik amok, og der blev derfor sendt to patruljer til for at assistere. Det fortæller anklager ved Nordjyllands Politi Thomas Klingenberg til TV2 Nord. 

Den 22-årige havde forinden tumulten erkendt sig skyldig i drabet.  Han blev varetægtsfængslet fire uger sigtet for knivdrabet af en 40-årig mand. 

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.  

TV2 Nords reporter var til stede uden for retssalen. Hun fortæller, hvordan hun så de tilkaldte politibetjente komme løbende til retten, og hvordan der lød råben fra gangen. På grund af tumulten blev TV2 Nords reporter af en retsbetjent henvist til et lokale for sin egen sikkerhed. 

Nu afventer politier tekniske undersøgelser og afhøring af vidner, forklarer anklager Thomas Klingenberg. 


Seneste nyt

fra Nordjylland