Mere bæredygtighed skal hjem til nordjyderne

Aalborg Bæredygtighedsfestival giver besøgende inspiration til at leve mere bæredygtigt i hverdagen.

Aalborgs bæredygtighedsfestival er i dag åbnet for nysgerrige sjæle, og de seneste år har der været stor interesse for at tænke mere bæredygtigt. På festivalen præsenteres det, hvilke bæredygtige tiltag man kan tage med hjem - nogle vildere end andre.

For blandt madboderne til Aalborg Bæredygtighedsfestival er der både instekter, hjemmedyrkede muslinger, æggekager og økologiske brød, der er specifikke bud på, hvordan nordjyderne kan blive grønnere i hverdagen.

- Vi vil jo gerne gøre bæredygtighed helt konkret. Det kan jo godt være lidt flyvsk for mange, så vi vil gerne vise konkret, hvad man kan gøre. Det skal være let, og så skal det passe ind i hverdagen, siger Heidi Lyhne Jensen, der er projektleder for Aalborg Bæredygtighedsfestival.  

Formålet med festivalen er nemlig at få udvidet horisonten for flere muligheder.

- Man må godt lige blive skubbet til grænserne for at se, hvad det rent faktisk er, man kan gøre som kunne være lidt anderledes. Det kan være nogle ting, man måske ikke lige havde tænkt over, der også var bæredygtige, siger Heidi Lyhne Jensen, der er projektleder for Aalborg Bæredygtighedsfestival.

Et af tiltagene er at udskifte kød med alternativer. For selvom de fleste nok går langt forbi dem i supermarkedet, er insekterne altså en god mulighed for at være bæredygtig i hverdagen, og det har gode effekter, hvis man tør.

- Du kan spise dig mæt i kornprodukter, og så kan du bruge insekterne til at få dækket dit protein og B12-vitamin behov, siger Laura Hansen, der er repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening studenterafdelingen i Aalborg.

Flere af de besøgende var modige nok til at prøvesmage både de både larver og flyvende insekter.

- Jeg synes, det er helt fint. Det smager godt, og det er lækkert tilberedt. Kunne du godt finde på at skifte kødet ud derhejmme med insekter? Nej, altså jeg kan jo godt finde på at tage dem som en variant jo, men jeg vil stadig beholde kødet, siger Finn Poulsen, der havdet taget vejen forbi den bæredygtige festival.

Aalborg bæredygtighedsfestival varer frem til 16. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland