Vagn, Ejvind & Kassettebåndskaninhullet


Af Michael Meelsen Nielsen, administrator i AaB Support Club og formand for foreningen Vesttribunen.

Hvad der startede som et spørgsmål om at sikre sig rettigheder til offentliggørelsen af 13 sange på et AaB-kassettebånd fra 1985, endte ud i en tur på Livøfærgen med Allan Olsen og Johnny Madsen, et indblik ind i en musikalsk karriere hos en dansk country-outlaw med et hjerte der bankede for AaB og en skabelsesberetning om hvad der senere skulle komme til at hedde AaB Support Club.

Kassettebåndet havde kigget på Lasse og undertegnede et stykke tid fra dens plads på hylden i ASC’s AaB-mausoleum i lokalerne på Herluf Trolles Gade. 

Lasse er Lasse Yde Hegnet: Værten på ASC-podcasten, ‘Rød Aalborg’, og undertegnede er: Michael Meelsen Nielsen. Til daglig administrator i AaB Support Club og formand for foreningen Vesttribunen.

Michael Meelsen Nielsen er til daglig administrator i AaB Support Club og formand for foreningen Vesttribunen. Nu er han også detektiv.
Michael Meelsen Nielsen er til daglig administrator i AaB Support Club og formand for foreningen Vesttribunen. Nu er han også detektiv.

Vi havde tit talt om, hvad der mon befandt sig på kassetten, og havde i noget tid, gået med et ønske om at få overspillet båndet digitalt. 

I november måned år 2020 tog vi tyren ved hornene, og Lasse drog mod København for at få overspillet båndet digitalt hos overspilningsmagikerne Video C.

quote Jeg satte mig derfor for at finde ud af, om Vagn havde en forbindelse til AaB og i så fald, hvori forbindelsen bestod.

Michael Meelsen

Kassettebånden 'Jubilæumskassette AaB 100 år'.
Kassettebånden 'Jubilæumskassette AaB 100 år'.

En lørdag aften i Aalborg Vestby, hvor endnu en fodboldkamp på tv’et uden tilskuere og med dertilhørende dåselyd nær havde taget det sidste håb for sporten fra mig, bestemte jeg mig for at finde ud af, hvad historien bag kassetten var. 

Lasse havde, tidligere på ugen, sendt mig lydfilerne fra kassetten og at kalde mig begejstret for båndets indhold ville være en underdrivelse. I mine øjne (og ører) sad vi med sonofonisk guld i hænderne, og folket skulle høre det. 

Kassetten var på dette tidspunkt stadig i København, og jeg bad derfor Lasse om at sende mig et foto af kassetten, så jeg kunne begynde at undersøge, hvem der havde rettighederne til båndet, og hvem der medvirkede på det, så vi forhåbentlig kunne opnå tilladelse til at uploade det gennem AaB Support Club’s Youtube-kanal.

En Google-søgning på kassettebåndet, gav ingen resultater.

Ordet ‘’Buffas’’, som stod på side B af kassetten på det billede jeg havde modtaget af Lasse, var den eneste ledetråd, jeg sad med, da jeg ville finde ud af, hvem der stod bag dette sammensurium af folkesange, rockviser, rapbeats og refræner med AaB’s pigehold på kor, med AaB som det gennemgående tema. 

Efter et par tvivlsomme Google-søgninger fandt jeg frem til et pladeselskab på Discogs (en digital pladebørs) med navnet Buffas. 

Pladeselskabet Buffas havde udgivet flere LP’er med det danske band Vagn og Vagabonderne, som havde den karismatiske frontmand, Vagn Nielsen, i spidsen.

Jeg satte mig derfor for at sammenligne sangerens vokal på min digitale udgave af kassettebåndet, med en Vagn og Vagabonderne-sang. Vagn’s distinktive, let hæse vokal var ikke til at tage fejl af.

vagn ungdomsspiller
Foto: SIFA Idrætshistorisk Samling

Det måtte simpelthen være Vagn der sang på ‘’AaB-March’’ og flere andre af sangene på kassetten. Jeg satte mig derfor for at finde ud af, om Vagn havde en forbindelse til AaB og i så fald, hvori forbindelsen bestod. 

I min søgen efter svar faldt jeg over et foto af Vagn Nielsen som juniorspiller i AaB fra 1951 og et foto, hvor Vagn stod med sin guitar, placeret ved siden af AaB’s æresmedlem og mangeårige ildsjæl, Ejvind Poulsen, til Ejvinds 80-års fødselsdag.

Mit kendskab til Ejvind Poulsen var på daværende tidspunkt begrænset til, at jeg kendte ham af navn, men jeg var ikke klar over, hvor stor en betydning han havde, og stadig har, for kulturen omkring AaB. 

Mere om Ejvind senere.

Ejvind Poulsen (t.v.) & Vagn Nielsen (t.h.) til Ejvinds 80-års fødselsdag.
Ejvind Poulsen (t.v.) & Vagn Nielsen (t.h.) til Ejvinds 80-års fødselsdag.
Foto: SIFA Idrætshistorisk Samling

I den detektiv-tilstand jeg nu var henført til denne december-lørdag, fortsatte min jagt på historien om Vagn. 

Digitale bunker at avismateriale hobede sig op omkring ørene på mig, og jeg forestillede mig at sidde i en gullig wifebeater, på et snusket kontor i 1960’erne med en konstant røg fra en tændt cigaret, mens kaninhullet på YouTube førte mig til Vagn-indspilninger som ‘’Koda-Nostra (Kratluskerne)’’ og ‘’Børges Burger Bar’’.

Udgav musik med Allan Olsen og Johnny Madsen


Rejsen ned i kaninhullet nåede uanede højder, da jeg erfarede, at Vagn, i rollen som Vagn Von Vagabond, havde spillet en stor rolle i tilblivelsen af LP’en ‘’Livø Tur/Retur 07.00’’ udgivet af en one-time-only bandkonstellation, Mystique Island Band, som udover Vagn Nielsen talte prominente medlemmer som Allan Olsen og Johnny Madsen. 

På LP’en, som er dedikeret til den afdøde legendariske skipper på Livø-færgen, Bjarne Skipper med pseudonymet Elias Næsby, finder man blandt andet sange som Stjernenatten, Færgeman og hvad der senere skulle vise sig at blive en af mine favorit-indspilninger af Allan Olsen; ‘’Uden Om’’.

Skivefolkeblad
Foto: Fra Skive Folkeblad

Tidligt i min research kunne jeg desværre konstatere, at Vagn var afgået ved døden, 81 år gammel i 2014, efter længere tids sygdom. 

Modsat hans spille-kammerater fra Mystique Island Band, Allan Olsen og Johnny Madsen, var det mit indtryk, at Vagn levede et liv uden for pressens søgelys, og informationerne om Vagns personlige liv var noget mere sparsomme end hos de to førnævnte Dalton-brødre. 

ab67616d0000b27354ef7baeadb2045a4f7398fa

I de mindeord jeg kunne finde omkring Vagn, blev han, udover sin varme humor og sit sympatiske væsen, især husket for sin og Vagabondernes sang; ‘’Hvide Sande’’, hvor Vagn udtrykte sin støtte til de jyske fiskere, som i stor stil måtte lægge op grundet finanskrisen i start-80’erne. 

‘’Hvide Sande’’ var Vagn & Vagabondernes største hit, og medvirkede til at bandets første plade solgte 25.000 eksemplarer. 

Jeg kunne ligeledes læse mig til, at Vagn gennem hele sin karriere, udover at være en meget vokal stemme i lokalpolitiske spørgsmål, også kæmpede en livslang kamp for mere gennemsigtighed i KODA’s udbetalingspolitik til udøvende kunstnere.

Min interesse for Vagn og hans kunstneriske virke var antændt, og i dagene efter funderede jeg over, hvem jeg skulle kontakte for at finde ud af mere om Vagn og måske endda være så heldig at finde ud af, hvorfor det var ham der udgav ‘’AaB Gennem 100 År’’-kassetten.

Mystique Island Band LP’en kunne jeg erindre var udgivet af Tewa Studiet i Farsø, og jeg kontaktede dem derfor i den følgende uge for at finde ud af, om de kunne fortælle mig mere om Vagn, og om jeg eventuelt kunne blive sat i kontakt med nogen, der kendte Vagn.

Jeg kom i kontakt med Thorsten Sander fra Tewa Studiet, som lyste op i stemmen, da jeg spurgte ind til Vagn. 

De havde så sent som i sidste uge talt om Vagn. 

Det var altid en fest, når han kom for at indspille i studierne, kunne jeg tydeligt fornemme. En sikker måde at vide hvornår Vagn var landet hos Tewa, for at indspille eller drikke en kop kaffe, var gennem lyden af det kanonslag han yndede at smide foran studiet, ved sin ankomst.

mystique-island-band-livoe-tur-retur-07-00-cd

Thorsten kunne ligeledes berette om, at Vagn holdt humøret højt til det sidste. Fem gange ringede han for at sige farvel fra sygesengen. 

Den tredje gang han ringede, bad han Thorsten om at fremskaffe en stak eksemplarer af nogle af hans indspilninger, hvortil Thorsten, med et glimt i øjet, måtte bede om forudbetaling, siden det var tredje gang, at han ringede for at sige farvel fra sygesengen. Noget der efterlod begge parter i højlydt latter og efter sigende et godt eksempel på den samtale-jargon Vagn yndede at føre.

Måske ved kæresten noget

Thorsten kunne dog ikke hjælpe med information om kassetten, omend han kunne bekræfte, at Vagn havde et blødt punkt for AaB. Han lovede til gengæld undertegnede at ville forhøre sig om rettighederne og muligheden for at uploade båndet digitalt hos Vagn’s samlever, Pia Bleser, som han stadig har kontakt med.

R-4966552-1522536874-6673.jpeg

Jeg kontaktede efterfølgende min gamle ven, David Wedege, som udover at have en passioneret interesse i AaB’s historie, også er pladesamler og, skulle det vise sig, har en spirende interesse for Vagn ‘’Von Vagabond’’ Nielsens kunstneriske virke:

quote ’(..) som pladesamler og musikdyrker har jeg en voksende nysgerrighed over for Vagn, som måske var lidt af en uopdaget stjerne. Der var noget vældigt interessant ved ham, men da han levede, var han jo bare anbragt i en kategori for hjemmestrikket jysk kassettemusik, man kunne købe på tankstationer. Jeg tænker, at hvis de rigtige mennesker havde plukket ham, hjulpet med sangskrivning, de bedste sessionsmusikere og producere, så kunne han være kommet langt. Han er en ægte outlaw, som legenderne i amerikanske country. Han beskrev jo livet i udkanten hos både lystfiskere, kystfiskere og landevejsriddere, landevejsrøvere, skilsmissebørn i eksil på byens sørgelige grillbar og alt muligt andet. Jeg synes, man kan høre, at han ejede noget ægte desperation og galskab, man ikke bare kan foregøgle eller skuespille. Han kunne have været den danske Waylon Jennings, men i Danmark havde man ikke samme muligheder. I USA var der pladeselskabsbyerne som LA, NY, Detroit og Philadelphia, der lavede den urbane musik – og så var det en topprofessionel fabrik for bonderøvsmusik i Nashville. I Danmark kunne man gå til et kassettebåndsstudie i Farsø, hvis København eller Aarhus ikke forstod det, man lavede. Af samme grund undgik Allan Olsen med vilje at lave plader fra han var 20 og til han blev 30. For han tjente glimrende på at spille på kroer. “Hvorfor ødelægge det med en plade”, har han sagt om det.”

David Wedege

Nu følte jeg efterhånden, at jeg var kommet en lille smule tættere på, hvem Vagn var som person og musiker. 

Jeg følte dog stadig, at der manglede en del brikker i det puslespil, som var 100 Års-kassetten. 

Jeg tog derfor kontakt til den nuværende formand for AaB’s Venner (en forening af tidligere AaB-spillere og ledere, stiftet i 1956) og AaB’s mangeårige målmand samt pokalvinder med klubben i 1970, Karsten Simensen. 

Karsten Simensen modtog i 2014 ridderkoset.
Karsten Simensen modtog i 2014 ridderkoset.
Foto: Bjarne Luthcke/Ritzau Scanpix

Karsten har en utrolig viden om AaB’s historie, og har på nærmeste hold oplevet transformationen fra amatør-dagene på Hornevej, til hvordan tilstandene gradvis blev mere og mere professionelle omkring førsteholdet. 

Hver gang man snakker med ham om AaB i gamle dage, har han altid en fantastisk historie i ærmet, hvilket yderligere er med til at bekræfte hos undertegnede, at AaB er en fantastisk klub, rig på historie som fortjener at blive fortalt.

Et lille guldkorn som jeg fik med på vejen i mine samtaler med Karsten, i tilblivelsen af denne artikel, var historien omkring den såkaldte Udtagelseskomité, i daglig tale ‘‘UK’’, som stod for at udvælge de 11 spillere, der skulle starte for AaB, weekend efter weekend;

quote Udvalget, der i starten var 7 medlemmer og senere 5 medlemmer, mødtes normalt tirsdag aften for at sætte hold til weekenden. Det kunne godt blive til lange møder, og kunne man ikke blive enige, så blev afgørelsen udsat og fortsat torsdag aften, og det kunne til tider blive midnat før man var færdig. Når man var færdig med div. holdet, skulle man også udtage serie-holdene. 6-8 hold. Som jeg har nævnt (i vores telefoniske samtaler, red.) havde holdlederen en særlig status, og han var ikke medlem af UK. Han var den neutrale der orienterede pressen om holdudtagelsen, og hvad der skulle ske op til og evt. efter kampen, og var også den person pressen ofte henvendte sig til og i mindre grad træneren. En UK-formand eller UK-medlem kom ofte til at tilkendegive egne holdninger til holdsammensætningen, når han var i kontakt med pressen, så derfor var holdlederen den centrale person. Op gennem 70’erne begyndte træneren at få en lidt mere central rolle. DBU droppede først UK, da Sepp Piontek kom til i 1979, men bibeholdt dog Ib Skottenborg som UK-formand i en overgangsperiode, for nu også at sikre at Sepp kunne magte opgaven.’

Karsten Simensen, formand for AaB’s Venner og pokalvinder med AaB


Hov, det var et sidespor. Tilbage til 100-års kassetten, som egentlig var udgangspunktet for denne artikel.

Aalborg Support Clubs AaB-mausoleum i lokalerne på Herluf Trolles Gade
Aalborg Support Clubs AaB-mausoleum i lokalerne på Herluf Trolles Gade

Indførte pauseunderholdning til kampene

Karsten Simensen kunne fortælle, at der i mange år var en såkaldt UHA-gruppe (UnderHoldningsAfdelingen), der stod for at arrangere aktiviteter omkring AaB’s kampe. 

Gruppen var et udvalg under AaB’s Venner, der samarbejdede med AaB. Blandt de kendte medlemmer af denne gruppe, var blandt andet Ejvind Poulsen, Vagn Nielsen og AaB’s tidligere træner, Svend Aage Jespersen. 

I 1960’erne stod de blandt andet for at indføre pauseunderholdning på Aalborg Stadion. Noget som AaB var de første der gjorde i Danmark, og som siden spredte sig til resten af Danmark. 

Vagn Nielsen underholdt med jævne mellemrum i pauserne af fodboldkampene på Aalborg Stadion, ligesom Bjørn Tidmand, som på daværende tidspunkt drev restaurationen Det Lille Thehus i Karolinelund, også var et fast indslag i pauserne. Dette indtil han opnåede landsdækkende succes med sin musik og helligede sig pladeindspilning og nationale koncertturneer på fuld tid.

Vagn Nielsen og Ejvind Poulsen samarbejdede gennem en årrække omkring mange kulturelle aktiviteter omkring AaB, og det var også i dette samarbejde, at ideen til kassettebåndet opstod. 

Vagn Nielsen havde, udover at optræde i pausen ved AaB’s hjemmekampe, også underholdt med sin guitar i bussen, når AaB’s Venner fra tid til anden arrangerede busture til AaB’s kampe. Vagn var generelt, ligesom Ejvind Poulsen, en vellidt herre i og omkring AaB, og det var derfor også oplagt, at det var Vagn der på det tidspunkt var et kendt navn nationalt for sin musik, skulle indspille 100 Års-kassetten i forbindelse med AaB’s 100-års jubilæum.

Jeg kom i juledagene i kontakt med én af de medvirkende på båndet, den Ranum-baserede musiker Frank Blicher, der, udover at kunne give mig lidt indsigt i hvordan båndet blev til, også kunne give mig yderligere baggrundsviden om Vagn.

Han kunne fortælle, at Vagn var opvokset i Aalborg, og at Vagns mor i mange år drev Brokiosken, som lå lige ved foden af Limfjordsbroen på Nørresundby-siden og af mange huskes som værende stedet der solgte cigaretter enkeltvis. 

Frank var, ligesom Vagn, en Aalborg-dreng med hang til guitar og lyrik, og det var derfor naturligt, at de senere fandt sammen om musikken. 

Frank var, sammen med Vagn, i en årrække en del af Vagabonderne ligesom han også oplevede travlhed med sine andre musikalske projekter, heriblandt gruppen Vise-værterne.

Båndet blev indspillet i Nibe

80’erne var generelt en travl periode for både Vagn og Frank, og det var derfor ikke alt der stod lige klart i hukommelsen omkring tilblivelsen af båndet. 

Han kunne dog berette om, at båndet blev indspillet i det legendariske studie på Stuk Ranch i Sønderholm ved Nibe. Et studie som blev bygget 1976 af den driftige kunster Country Palle, med det borgelige navn, Palle Juul og et studie der var med til at introducere verden for bla. Niels Hausgaard og De Gyldne Løver. 

Stuk Ranch var i 1976 en af landets ypperste pladestudier med flere lydstudier, herunder en kassettebåndsfabrik, og en tidligere kostald der var omdannet til bar, kantine og værelser til musikerne. 

Da Vagn, i midt-80’erne, i samarbejde med Frank Blicher og AaB’s spillere, indspillede jubilæumskassetten var Stuk Ranch på daværende tidspunkt under ledelse af Palle Juuls enke, Tove Juul, da Palle desværre døde som 42-årig i 1982.

Kassettebåndet blev udgivet og solgt af AaB, på initiativ af AaB’s Venner, med Ejvind Poulsen i spidsen, og flere af sangene blev fremført ved den store fest i Aalborg Hallen, der markerede AaB’s 100 års eksistens. 

Indtægterne fra båndet, som kostede 49,50 danske kroner og kunne erhverves hos blandt andet Føtex og på AaB’s anlæg, gik til ungdomsarbejdet i AaB;

quote Det er jo sådan at støtteforeningen (AaB’s Venner, red.) fortrinsvis støtter de unge i klubben, så når medlemmer og forældre køber båndet (..) er det faktisk en hjælp til selvhjælp.

Ejvind Poulsen, æresmedlem i AaB af 1885, til Aalborg Stiftstidene, i forbindelse med lancering af båndet

Jeg lovede jo tidligere i denne artikel, at der ville komme mere om Ejvind på et senere tidspunkt.

Når vi går og maler bannere og tifoer, eller samles til en øl på værtshus før en AaB-kamp, er Ejvind Poulsens navn ikke det navn der bliver nævnt mest, i de kredse jeg kommer. 

Så mange gange Ejvind er blevet nævnt, i forbindelse med min research til denne artikel, gør dog, at jeg håber dét bliver nævnt mere hyppigt i fremtiden. Han er muligvis katalysatoren for, at vi samles til store arrangementer før AaB’s kampe, laver flotte tifoer eller tager afsted i hobetal på busture for at følge AaB.

quote Ejvind Poulsen var om nogen en ildsjæl i og omkring AaB. Mit kendskab til Ejvind Poulsen (EP) og hans utrættelige virke i klubben begynder på stadion i 80’erne. Dengang var han formand for AaB’s Venner, der stod for pudeudlejningen på siddetribunen (A. Enggaard i dag). Fordi jeg talte meget med pudefolkene, blev jeg sådan en slags ‘ad hoc hjælper” for dem. Det er således EPs skyld, at der i dag er noget, der hedder ASC. Det var ham, der på grund af sit fremsyn, oprindelig såede ideen i mit hoved. AaBs Venner havde på papiret udspillet sin rolle og var blevet til en flok midaldrende mænd og EPs vision var, at der skulle yngre kræfter til. Resten af den historie er vidst alment udbredt.

Morten Brix, medstifter af AaB Support Club

20181209-164334-L-1920x1250we
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ejvind Poulsen døde i 2010, 84 år gammel. 

Ejvind havde på det tidspunkt været medlem af AaB siden 1934 og i forbindelse med AaB’s 125-års jubilæums-reception, som Ejvind på glædelig vis nåede at opleve, jokede han og receptionens deltagere velvilligt om, at han havde været med til AaB’s stiftelse i 1885. 

Tidligere formand i AaB af 1885, og nuværende formand for DBU, Jesper Møller, udtalte i sine mindeord om Ejvind Poulsen;

‘’Det havde han selvfølgelig ikke (deltaget i AaB’s stiftelse, red.), men Ejvind nød drillerierne, som er en del af samværet og fællesskabet i en idrætsklub. Ejvind hyldede nemlig, om nogen, godt kammeratskab og i det hele taget AaB’s motto ”Tab og vind med samme sind”. Han lagde stor vægt på, at vi altid skulle opføre os ordentligt. Og at der også skulle være tid til hygge og socialt samvær. Med dette udgangspunkt blev Ejvind en unik AaB-leder, som for altid har indskrevet sig i klubbens historiebøger. En ledertype, som har opnået beundring og respekt for sin store indsats for AaB. Som en naturlig følge heraf blev Ejvind derfor også tildelt AaB’s fornemste hæder, idet han i 1994 blev udnævnt til æresmedlem. Ejvind opnåede endvidere at blive æresmedlem for AaB’s Venner, ligesom han fik tildelt AaB’s sølvnål, AaB’s guldnål, JBU’s sølvnål, DBU’s sølvnål, Aalborg Idrætslederpris samt JBU’s rejselegat. Selvom Ejvind startede som aktiv i AaB allerede i 1934, er det for sin indsats udenfor banen, at Ejvind vil blive husket. Han har siden sit 18. år været træner og leder for et meget stort antal hold, udvalgsmedlem, bestyrelsesmedlem, ansvarlig for AaB-revyerne, pudesælgerne på Stadion og meget, meget mere. Selv da Ejvind med god samvittighed kunne have valgt at nyde sit velfortjente otium, fandt han på at samle ”de gamle drenge” den første lørdag i november. Et arrangement, som hvert år samler op mod 100 gamle drenge til socialt samvær på AaB, og som selvfølgelig nu lyder navnet ”Ejvinds gamle drenge”.’’

– Jesper Møller, tidligere formand i AaB af 1885 og nuværende formand for DBU

For at slutte en krølle på denne lille indskudte beretning, om en mand med stor betydning for kulturen der omgiver AaB, kan jeg bidrage med et citat, som jeg faldt over på Facebook signeret af én af AaB Support Club’s medstiftere, Gitte Tribler;

quote (Jeg) tænker på Ejvind hver gang de på Vesttribunen synger “AaB af 1885”, det ville have glædet Ejvinds “røde hjerte.

Gitte Tribler, medstifter af AaB Support Club

Skal vi ikke aftale, at vi, i Ejvinds ånd, råber lidt højere, næste gang vi kommer på stadion? 

Det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre.

Da vi bestemte os for at overspille kassettebåndet digitalt, havde vi en idé om, hvordan et sådant kassettebånd kunne lyde. 

Som et barn af 80’erne har jeg hørt nok en dansktop-troubadour krænge sin sjæl ud på alskens lokalradioer, på bagsædet i mine forældres Opel eller på min morfars kontor, og jeg havde som regel svært ved at skille den ene sanger og dertilhørende melodi fra den anden. 

Kassettebånd 1

Jeg blev dog alligevel lettere overrasket, da jeg trykkede play på den digitaliserede udgave af kassetten, og kunne høre et bånd, som var fuld af liv og sange om alt fra hunde, Freddy der blev professionel, Grusbane-fighteren og en rap om cricket (har vi at gøre med Danmarkshistoriens første rap-nummer? Kom ikke her, Rockers By Choice!).

En særlig lun følelse sneg sig ind i kroppen, da jeg satte ‘’AaB-March’’ på. 

Det lød som en klubsang, man ellers kun hører på græske tribuner med sin fanfare, sit trompet- og fløjtespil og smilet var fra øre til øre, efter sangen var færdig.

quote Næste forår, når fløjten lyder – ja, så må vi ud at slås! / Ud at mærke, når det syder, ud at byde fjenden trods/ På den grønne, skal vi vise, vores farver rød og hvid/ Lad dem se vores ekspertise, resultat af vinterens slid!

Vagn Nielsen m. AaB-spillere på AaB-March


Det der som udgangspunkt startede som et spørgsmål om at få tilladelse til at offentliggøre et bånd med 13 sange om AaB på, blev for undertegnede så meget mere. 

Det har antændt en personlig interesse for dansk musik og ydermere bekræftet mig, at i historien om AaB rummer så meget mere, end hvad vi går og fortæller os selv i hverdagen. 

Jeg håber, at I har nydt rejsen, jeg har taget jer med på, lige så meget som jeg har nydt at researche til den.

Jeg har erfaret, at der i den aalborgensiske fankulturs spæde ungdom var flere forsøg på at bringe sangene fra båndet ud på stadion. 

Det var dog desværre kun en lille skare, der kunne se det geniale i det, når der dengang blev skrålet “Koom så AaaaB, bare frem på banen”. 

Initiativet døde derfor ud og sangene forblev med at være et fast ritual til opvarmningsøllene. Et ønske herfra er dog at vi giver det et forsøg igen og flere af sangene finder vej til Aalborg Stadion inden kampstart. 

Særligt ‘’Kom Så AaB’’ og AaB-March’’ tænker jeg kan løfte humøret hos selv den mest kyniske sortseer til en kold og grå AaB-kamp i november.

Og tilladelse til at offentliggøre båndet? 

Det har vi fået. Vagn’s kæreste, Pia Bleser, har været så elskværdig at give os tilladelse til at udgive båndet på Youtube og ved at trykke på dette link, får I adgang til båndet i sin fulde længde:

Æret være Vagn Nielsen og Ejvind Poulsens minde.

Slutteligt vil jeg gerne sige en stor tak til:

Pia Bleser for at give tilladelse til at vi må uploade båndet til YouTube, så hele AaB-familien kan få glæde af det herlige bånd, som Vagn stod bag. Vi skåler for Vagn, næste gang AaB sejrer!

Karsten Simensen, for din hjælp med research til denne artikel. Altid en fornøjelse at tale med dig.

Til AaB Support Club, John Laden og SIFA, Morten Brix, David Wedege, Lars Valsted, Lasse Yde Hegnet, Gitte Tribler, Anders Høgh, Susanne & Henrik Meelsen Nielsen, Mette Søgaard Carstens, Frank Blicher og Thorsten Sander fra Tewa Studierne for deres hjælp med at udfærdige denne artikel.

Kilder: 

Discogs, arkiv.dk, danskefilm.dk, nordjyske.dk, Facebook-grupperne: ‘’Gamle Billeder Fra AaB’’, ‘’Nørresundby – Gamle billeder’’, SIFA Idrætshistoriske Samling, hvidesande.nu, Skive Folkeblad, Aalborg Stiftstidende, Black Label, Buffas, Karsten Simensen, Thorsten Sander, David Wedege, John Laden, Morten Brix, Frank Blicher