Næsten én million så med fra Musikkens Hus

TV 2's store juleshow fra Musikkens Hus i Aalborg blev en rigtig seer magnet. Næsten en million mennesker så da TV2 sendte fra Musikkens Hus.

Seertallene for lørdagens store tv-satsning er netop tikket ind, og det er god læsning for alle nordjyder.

Ikke færre end 980.000 seere så med, da Hans Pilgaard og Cecilie Frøkjær og en masse kunstnere inviterede til julefest fra Musikkens Hus i Aalborg.

Det er sådan noget, der får Aalborg plantet solidt på Danmarkskortet – og her i Musikkens Hus er vi stolte af at kunne byde hele nationen på julehygge i Nordjylland

- Det er sådan noget, der får Aalborg plantet solidt på Danmarkskortet – og her i Musikkens Hus er vi stolte af at kunne byde hele nationen på julehygge i Nordjylland, siger Lasse Rich Henningsen, administrerende direktør i Musikkens Hus i en pressemeddelelse.

Det høje seertal er på niveau med en god fredag for Vild med Dans, og det er højere end for både Danish Music Awards og Toppen af Poppen.

Tv-juleshowet startede blandt andet med et view ud over hele Aalborg, havnefronten og et oplyst Musikkens Hus, hvorefter showet med blandt andre Pyrus, Martin Brygmann og Barbara Moleko løb over skærmen. Der var også royalt besøg af Kronprinsesse Mary.


Seneste nyt

fra Nordjylland