Nibe Festival: Klar med det første store navn

Med kun to dage tilbage før billetsalget starter, frigiver Nibe Festival det første hovednavn.

Ikke siden 2015 har Minds of 99 spillet på Nibe Festival. I mellemtiden har bandet bevæget sig fra undergrunden på den danske rockscene til at skulle spille på Stor Scene i Nibe.

- Vi er vildt stolte af at kunne præsentere The Minds Of 99 som første hovednavn. De stormer fremad med bulder og brag. Bandet har i den grad sat sig hårdt og veltilrettet på en af dansk rocks største og mest stabile taburetter. Bandet har format og potentiale til at sætte sig velplaceret og sikkert i en af dansk rocks absolutte kongestole, siger festivalleder Peter Møller Madsen. 

Festivalleder på Nibe Festival, Peter Møller Madsen. 
Festivalleder på Nibe Festival, Peter Møller Madsen. 
Foto: Mick Anderson

Han kigger tilbage på en veloverstået 2018-festival, der blev afviklet i perfekt dansk sommervejr, og lige nu ligger han i forhandlinger med store navne, der står klar til festivalen i 2019. 

- Vi kan offentliggøre et nyt, spændende navn på onsdag, og vi har en rigtig god fornemmelse i maven, når vi ser på udkastet til næste års program. Lige nu forhandler vi jo i vildskab med kunstnerne og deres managers, men ambitionerne er - som i alle de andre år: At lave den bedste festival nogensinde, siger Peter Møller Madsen. 

- Den endelige retning for næste års musikprogram er endnu ikke på plads. Vi skal jo som festival præsentere både noget bredde og nogle unikke navne, så vi skal på samme tid være både opdragende og ikke komme for langt væk fra virkeligheden og tidens tendenser. 

Salget af dagsbilletter starter onsdag klokken 10.

Fakta om Nibe Festival

  • Nibe Festival 2017 var den 33. festival.
  • Nibe Festival afvikles i Skalskoven - landets 'måske' smukkeste festivalområde. 
  • Nibe Festival har over frivillige 4000 medhjælpere, som alle gør det bedste, de kan, for at give vores gæster en fantastisk oplevelse.
  • Omkring 100 koncerter præsenteres på fire scener i løbet af de fire festivaldage og nætter. 
  • På scenerne kan du som gæst høre det bedste og det største af dansk musik.
  • Hvert år krydres programmet med udenlandske acts fra forskellige genrer.
  • På programmet er også et varieret udvalg af upcoming dansk musik og selvfølgelig en masse fed live musik, man kan danse til, feste til og synge med på.
  • Nibe Festivals overskud doneres hvert år til kulturlivet i Nordjylland.
  • Årets rekordomsætning i 2017 rundede 35.000.000 kr.
  • 18.000 er hver dag på plads i Skalskoven i løbet af de fire festivaldage.
  • Nibe Festival er blandt de festivaler, som bruger flest penge pr. gæst på at yde den ultimative servicering.

FUN FACTS

  • Nibe Festivals Camps invaderes hvert år af ca. 6.500 overnattende gæster
  • Omkring 100 koncerter fordelt på 4 scener i skoven og på campen løber af stabelen i løbet af festivalen
  • Festivalen har 256 toiletter og 85 urinaler 
  • Festivalen har 25 forskellige barer
  • Mulighed for køb af lækker mad i en af de 25 madboder
  • 450 m3 træflis brugt under festivalen
  • Opstillet 12.500 meter hegn på festivalen
  • Brugt 5000 meter lyskæder
  • 250 liter maling brugt på skilte 
  • Festivalen havde 158 enheder fra Godik, alt fra minibiler til containere.
  • 1260 borde og bænke

Seneste nyt

fra Nordjylland