Foto: San-Sebastien Evrard, Scanpix

Nicolaj Thomsen på vej til FCK

Den tidligere AaB'er Nicolaj Thomsen er på vej tilbage til Danmark. Det bekræfter hans franske klub overfor mediet 20minutes.

Den franske klub FC Nantes forhandler i øjeblikket med FC Købenahavn om et skifte for den tidligere AaB-spiller Nicolaj Thomsen. Det bekræfter klubben overfor 20minutes.fr.

Den 23-årige midtbanespiller Nicolaj Thomsen kan være på vej mod FCK efter bare syv måneder i FC Nantes, hvor han ikke har haft den succes, han drømte om. 

Nicolaj Thomsen har siden klubskiftet i sommer ikke været med i startopstillingen, og siden Sérgio Conceição overtog cheftrænerposten i december har Thomsen ikke spillet en kamp.