Niels Hemmingsen er ny direktør for Aalborg Lufthavn

Tidligere major i Flyvevåbnet skal fremover stå i spidsen for Aalborg Lufthavn. Niels Hemmingsen overtager stillingen efter Søren Svendsen, der går på pension efter 12 år.

To måneder tog det at finde den rette mand til posten som direktør for Aalborg Lufthavn, efter Søren Svendsen i september trak stikket for at gå på pension.

Niels Hemmingsen er nu ansat i stillingen, og han skal derfor styre lufthavnen på sikker grund i en økonomisk svær tid med faldende passagerantal grundet COVID-19.

Han har en baggrund som major i Flyvevåbnet og som COO i både SAS og hos Boozt.com.

- Jeg glæder mig til at komme i gang. Det bliver spændende og en meget interessant udfordring at være med til at løfte Aalborg Lufthavn tilbage til og bygge videre på den vækst og løbende serviceudvikling, der har præget lufthavnen i mange år, siger Niels Hemmingsen i en pressemeddelelse.

Den nye direktør glæder sig især til at byde de nye tog velkommen på perronen ved lufthavnen 13. december. 

- Lufthavnen har en vigtig rolle med at generere bedst mulig infrastruktur ind og ud af regionen til gavn for borgere, erhverv og turister. Der åbner sig desuden gode muligheder med togene, der skal køre til og fra lufthavnen, siger han.

Niels Hemmingsen afløser 68-årige Søren Svendsen, der fik 12 år på posten.

Niels Hemmingsen blev fredag rost på Facebook af Aalborg Kommuns borgmester Thomas Kastrup-Larsen:

 
 

Seneste nyt

fra Nordjylland