Nordjyde valgt som ny formand for Dansk Cykle Union
Foto: TV2 Nord (Arkiv)
Arkiv
Dansk Cykel Union har netop valgt nordjyske Henrik Jess Jensen som formand.
Danmarks Cykle Unions nye formand Henrik Jess Jensen, er i sit jobvirke Afdelingsleder i Aalborg Kommune, ”far til fire” og gift. Ud af 33 stemmeberettigede modtog Henrik Jess Jensen 25 stemmer, modkandidaten Jesper Schack 6 stemmer. To stemte blankt.
Om det kommende års prioriteringer udtalte formanden fra talerstolen:
- Sportsligt har vi fokus på OL i Rio. Det er det vigtigste sportslige mål, set over en fireårig periode. Vi skal kæmpe for medaljer til Danmark – som et verdensklasseforbund. Det kan og skal lade sig gøre med et stramt styret budget, udtaler den nye formand, der i 2016 blandt meget andet glæder sig til fortsætte med at implementere BMX og bredden i DCU.
Ved Årskongressen blev også to nye ansigter stemt ind i DCU’s bestyrelse. Lars Kaspersen, kommunikationsdirektør i DSB, er ny næstformand, mens Allan Eg, der blandt meget andet har dirigentstokken i Herning Cykle Klubs nye U23-satsning, og årligt er en af hovedkræfterne bag Grand Prix Herning, er nyt bestyrelsesmedlem.
Danmarks Cykle Unions bestyrelse udgøres dermed i 2016 af formand Henriks Jess Jensen (valgt for 1 år), næstformand Lars Kaspersen (valgt for 2 år), Jakob Knudsen (ikke på valg), Klaus Bach (ikke på valg), Torben Kristensen (genvalgt for 2 år) og Allan Eg (valgt for 2 år). Suppleant Bo Belhage blev genvalgt for 1 år.
Henrik Jess Jensen gik til valg på i alt fem mærkesager. Èn af dem er et øget fokus på DCU’s administration, hvormed den nye formand ønsker en forenkling af en række processer. Han ønsker at sætte rytteren og klubben i centrum:
- Administrativt vil jeg sammen med direktør Per Henrik Brask kigge på administrationens struktur og processer. Det skal være lettere at være rytter, og det skal være lettere at være klubleder. Vi skal tage os endnu bedre af medlemmerne og de frivillige, slutter Henrik Jess Jensen.
Ved Årskongressen blev DCU’s Æresnål traditionen tro tildelt. Afgående formand Niels Sørensen modtog nålen sammen med disse ord:
- Niels er uselvisk og har ydet en helt enorm indsats, trods sin unge alder, for dansk cykelsport. Det sidste år har det taget om sig. Niels har om nogen gjort en forskel. Siden 2004 haft han haft to store toplederposter. Det er rigtigt mange år, hans unge alder taget i betragtning. Distrikt Jylland/Fyn byggede du op, visionær og helhedstænkende. Niels’ fokus er at holde gode cykelløb, og han har indpisket en stolthed og en ydmyghed i os alle. Èn for alle, alle for en. Vi er alle Danmarks Cykle Union. I modvind tager Niels føringer”, takkede Henrik Jess Jensen forgængeren på formandsposten.