Nordjyde vinder EM i forhindringsløb

Nordjyden Katja Christensen vandt søndag EM i forhindringsløb, og var den eneste i sin aldersgruppe, som klarede alle forhindringerne.

Katja Christensen fra Aalborg var i weekenden i Holland for at deltage i europamesterskabet i forhindringsløb. Her vandt hun guld blandt kvinderne i aldersgruppen 25-29 år, og gennemførte alle forhindringerne som den eneste kvinde i aldersgruppen. I alt deltog 600 mænd og kvinder i europamesterskabet.

- Det var ret vildt. Forhindringerne var sværere end dem til verdensmesterskabet, siger Katja Christensen.

Tilbage i oktober deltog Katja Christensen i verdensmesterskabet i forhindringsløb, her fik hun en femte plads blandt kvinderne i sin aldersgruppe. Katja Christensens næste store mål er verdensmesterskabet i Canada til oktober.

I december besøgte Katja Christensen Anne Kejser og Bo Storm i Nordjylland LIVE, og Anne Kejser var helt sikker på, at Katja nok skulle vinde EM. Se klippet herunder:

 

Nordjysk kvinde bliver nummer fem ved VM i forhindringsløb

 


Seneste nyt

fra Nordjylland