Nordjyder blandt landets frækkeste: Denne by skiller sig særligt ud
Foto: TV2/Nord
Byen går igen flere gange på listen fra Sinful.
De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser aalborgenserne, at de er nogle af landets frækkeste.
Sexlegetøjssiden har lavet en top 10 over årets frækkeste byer udregnet på flest antal transaktioner per indbygger.
Tallene er taget fra alle ordrer i 2022, dog er byer med under 2000 indbyggere ikke regnet med.
På årets liste over de frækkeste byer indtager Aalborg en andenplads under Græsted, der vinder dette års kåring.
Top 10 frækkeste byer
Græsted
Aalborg C
Aakirkeby
Skævinge
Rødby
Otterup
Aarhus C
Odense NV
Næstved
Esbjerg C
Udover andenpladsen for frækkeste by, så har Sinful.dk også kåret Aalborg som værende den sikreste by 2022, da aalborgenserne købte suverænt flest kondomer på hjemmesiden per indbygger.
Samtidig har aalborgenserne i 2022 indtaget en niendeplads på listen over de mest kinky byer, hvilket er en langt lavere placering end i 2021, hvor Aalborg indtog førstepladsen.
Årets mest kinky byer er fundet, ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj per indbygger. Tallene er taget fra alle ordrer i 2022.
Desuden er Aalborg - sammen med København og Aarhus - den by, der i 2022 købte flest liter glidecreme fra e-handelsvirksomheden, som solgte hele 21.172 liter glidecreme i 2022.
Top 10 over mest kinky byer
Aakirkeby
Randers
Skævinge
Marstal
Rødby
Otterup
Aarhus C
Vestbjerg
Aalborg C
Regstrup