Nordjyllands Politi eftersøger en kvinde og hendes barn
Foto: Charlotte Hansen, TV MIDTVEST
Nordjyllands Politi eftersøger en kvinde og hendes barn. De er gået fra deres adresse i Aalborg og det frygtes at kvinden ikke på forsvarlig vis kan tage vare på barnet.
En kvinde fra Eritrea og hendes halvandet år gamle barn eftersøges lige nu af Nordjyllands Politi.
Kvinden er gået fra deres adresse i Aalborg med hendes lille pige. Det frygtes, at kvinden ikke på forsvarlig vis kan tage vare på barnet.
Den 25-årige kvinde, Ezwti Ghebrehiwet Tkue, beskrives som, eritreansk afstamning, kort mørkt afrohår - benytter parykker, almindelig til robust af bygning, gravid 6. måned, cirka 168 centimeter høj. Iført en lysbrun/beige tynd let vatteret overgangsjakke med bindebånd, løbesko.
Hendes halvandet-årige barn, Elyana Aron Mussie, beskrives som, eritreansk afstamning, mørkt afrohår, højde cirka 90 centimeter, vægt cirka 11 kilo, multiallergiker og derfor medicinkrævende. Iført lyslilla strømpebukser, lyslilla langærmet trøje af mærket pomp de lux, lyslilla kjole med sølvglimmer af chiffon af mærket pomp de lux. Kaldenavn: Ellie.
Hvis man har set kvinden eller ved, hvor hun opholder sig, bedes man kontakte Politiet på telefon 114.