LIGE NU:

Nu blomstrer kirsebærtræerne i Bislev: Træerne er Peters hjertebarn

Det er 23 år siden, at Peter Sørensen og landsbyens borgere gik sammen om at plante omkring 180 japanske kirsebærtræer, der skulle være med til at forskønne byen og holde den i gang.

På Læsø er de kendt for deres salt. I Løgstør gælder det muslinger. Og i landsbyen Bislev tæt ved Nibe er de kendt for deres mange japanske kirsebærtræer.

Nu er træerne for alvor begyndt at blomstre igen, og derfor er Bislev i øjeblikket klædt i lyserødt - til stor glæde for både borgere og forbipasserende.

- De ser rigtig flotte ud gennem hele byen, lyder det fra Peter Sørensen, der har boet i landsbyen hele sit liv.

I videoen kan du se nogle af Bislevs mange japanske kirsebærtræer, der lige nu blomstrer og klæder landsbyen i lyserødt.

I 1998 var han formand for byens borgerforening, som dengang i fællesskab besluttede sig for at plante omkring 180 japanske kirsebærtræer i hele Bislev.

- Vi ville forskønne byen og gøre den mere kendt, forklarer Peter Sørensen om baggrunden for projektet.

Han fortæller, at borgerne var bange for at byen skulle falde hen, og at den lokale skole skulle lukke, og derfor håbede de på, at de mange, smukke kirsebærtræer ville være med til at holde gang i landsbyen.

quote Det er en stor fornøjelse. Og så er det altid spændende, når vi går og venter på, de springer ud.

Peter Sørensen, tidl. formand for borgerforeningen

Det er nu knap 23 år siden. Byen er en aktiv landsby, træerne blomstrer fortsat hvert år, og kun et enkelt er gået ud. Og spørger man den tidligere formand Peter Sørensen, så er kirsebærtræerne - byens vartegn - hans hjertebarn.

- Det er en stor fornøjelse. Og så er det altid spændende, når vi går og venter på, de springer ud, siger han.

De japanske kirsebærtræer springer normalt ud i løbet af april og maj og blomstrer kun i få uger i løbet af året.

De japanske kirsebærtræer springer normalt ud i løbet af april og maj.
De japanske kirsebærtræer springer normalt ud i løbet af april og maj.
Foto: Louise Gram Søndergaard / TV2 Nord
Mogens Jespersen

Borgmestre kritiserer stadionkrav: Halvtomme stadioner for millioner

Rejserestriktioner ændres

play Sommerhusudlejer om rejselempelser: - Det har stor betydning for os

180621 Still Martin Nielsen Spritten

play Direktør for Spritten: - Aalborg Kommune forsøger at presse 5,8 millioner kroner ud af os

40_percent

play Faldskærmskonkurrence forsinkes af dårligt vejr

Mogens Jespersen

Borgmestre kritiserer stadionkrav: Halvtomme stadioner for millioner

Rejserestriktioner ændres

play Sommerhusudlejer om rejselempelser: - Det har stor betydning for os

180621 Still Martin Nielsen Spritten

play Direktør for Spritten: - Aalborg Kommune forsøger at presse 5,8 millioner kroner ud af os

Til forsiden

Til forsiden