Ny fanzone på Aalborg Portland Park
AaBs mange har nu fået et sted at mødes og hygge både før og efter AaB's hjemmekampe. Søndag blev en ny fanzone, indviet med snoreklip af borgmester og AaB-fan Thomas Kastrup-Larsen.
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der selv er glødende AaB fan og fast tilskuer til AaBs hjemmekampe, klippede søndag klokken 16.30 den røde snor og indviede dermed den nye fanzone, som er oprettet ved parkeringspladsen bag Haraldslund.
Derudover havde AaB-supporterne arrangeret fanmarch fra midtbyen og ud til Aalborg Portland Park. Det var noget, der med det samme skabte kanon stemning for de mange fans, der var mødt op til åbning.
Mulighed for at mødes både før og efter
Fremover kan de mange trofaste fans mødes flere timer før hjemmekampen og hygge sig med levende musik, masser af boder, hvor man kan købe merchandise og selvfølgelig stadionplatten… fadøl og røde pølser
Der er masser af borde og bænke hvor man kan hygge sig med vennerne og lade op til kampen på stadion.
Formålet er at skabe et udendørs mødested for fans, fortæller klubbens administrerende direktør Thomas Bælum
Det at have en fanzone er noget, som har været savnet, lyder det fra de medlemmer af supportklubben, TV2 Nord talte med søndag, og det så ud til, at mødte faldt i god smag hos både store og små. Børnene kan blandt andet boltre sig med at spille fodbold på en minibane og lave skudøvelser.