På med skiene og afsted: Nordjyde suser afsted med snestorm i ryggen

Hvor der er vilje, er der vej, og sådan en mulighed lader Shaun Hammargren ikke gå til spilde.

Skolernes vinterferie er passeret, men skiferien er endnu ikke slut for flere af nordjyderne, som har fundet skiene frem igen.

Sporten kaldes wing-skiing, og det er noget, som giver sved på panden. 

- Normalt kitesurfer jeg, men det er farligt med al den vind nu. Jeg kæmper med mit sejl, men det er super sjovt, siger Shaun Hammargren.

gh
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Han var én af mange, som tirsdag formåede at få det bedste ud af forholdene, da sneen væltede ned over Aalborg, og en kraftig vind tog til. For der skal ikke alverden til, før Shaun Hammargren klikker skiene på og griber sit sejl.

- En stor bakke og en god vind. Jeg kan mærke, at med den slags sne, vi har nu, så bliver det rigtigt sjovt med 15 meter i sekundet. 

Hvor ofte er der mulighed for det her i Danmark?

- Cirka én gang om året, men jeg håber, vi får mere sne. Det tror jeg desværre bare ikke, vi gør.


Seneste nyt

fra Nordjylland