Påsketravlhed hos Aalborg Chokoladen
Rigtig mange af os arbejder hjemme i denne tid, og det har givet ekstra travlhed hos Aalborg Chokoladen, som i stedet for at levere til virksomhederne, sender påskechokoladen direkte til de ansatte.
Indehaveren af Aalborg Chokoladen er glad. Normalt pakker de 100 kasser chokolade ud om dagen, men lige nu er de oppe på 1500.
- Det er rimeligt vildt, for folk bestiller sent, og så er vi jo ikke lige vant til at pakke 1500 pakker om dagen, siger indehaveren af Aalborg Chokoladen, John Aslak.
Aalborg Chokoladen har indkaldt syv ekstra medarbejdere, så der nu er 13 udelukkende beskæftiget med at pakke chokolade.
En stor kontrast til tiden lige efter at coronavirussen ramte landet. Her blev der helt stille i butikken fra den ene dag til den anden.
- Så kiggede vi os lige omkring på alt chokoladen og tænkte – hvad skal vi gøre ved alt det her? Så vi lagde en masse op på Link In og Facebook, hvor vi skrev, at vi godt kunne levere hjem privat. Så begyndte folk lige så stille og roligt at bestille, siger John Aslak.