Pakkeprop i pakkeshop

Vi er vilde med at handle julegaver på nettet - vi glemmer bare at få dem afhentet, og det giver flaskehalsproblemer.

Vi elsker tilsyneladende at juleshoppe her i Nordjylland – ikke mindst på nettet, som i år har oplevet en betydelig stigning i antallet af pakker.

Der er så godt gang i nethandlen, at den samlede e-handel i Danmark vil stige med fem procent til 140 milliarder kroner i 2019.

Men faktisk giver de mange gaver et flaskehalsproblem ude hos den enkelte pakkeshop. Vi får nemlig ikke afhentet de mange julegaver lige så hurtigt, som vi bestiller dem.

For eksempel i Føtex i Nørresundby, hvor der i pakkepostafdelingen er god plads 11 måneder om året, men bare ikke her i december, hvor pakkerne hober sig op.

Og når Swip-boksene eller pakkeboksene er fyldte, kan der ikke komme nye pakker på hylderne, og så er der nogle der kommer til at vente på deres pakker.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland