Parkér ikke her - din bil risikerer at drukne

Aalborg Kommune har længe haft store problemer med oversvømmelser langs havnen.

Nu skal borgere i Aalborg endnu engang være ekstra opmærksomme på, hvor de parkerer deres bil. Medmindre man husker gummistøvlerne. 

For DMI varsler forhøjet vandstand i Limfjorden. I Aalborg er vandstanden ifølge DMI 38 centimeter over normalen, men torsdag morgen klokken 07.00 forventes den at nå helt op på 1,09 meter over daglig vande. 

Det er dog ikke nyt i Aalborg, hvor oversvømmelser fra tid til anden er et problem især ved Skudehavnen, Vestre Havnepromenade, Søsportsvej på Aalborgsiden og Havnegade i Nørresundby, hvilket alle er steder, som ligger lavt i kommunen. 

Her er bilejere massevis af gange ankommet til en parkeret bil, som var omringet af vand.  

Derfor kommer Aalborg Kommune nu med et råd til kommunens borgere på Facebook, hvor de fraråder folk at parkere de førnævnte steder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2022 vandt virksomheden C.F. Møller Aalborg Kommunes arkitektkonkurrence med deres forslag, som skal sørge for, at Vestbyen er sikret mod oversvømmelser i fremtiden. 

Men det kan dog fortsat tage tre til fem år, før løsningen kan være klar. 

Havnen oversvømmet

Aalborg Kommune er ikke det eneste sted, hvor vandstanden kommer til at stige. 

I Løgstør står det noget værre til end i Aalborg. For allerede her er vandstanden ifølge DMI 1,09 meter højere end daglig vande, mens den torsdag morgen forventes at nå op på 1,30 meter over normalen.

Selv de lave steder i havnen er vandstanden allerede begyndt at blive høj. 

DMI varsler især forhøjede vandstande fra onsdag klokken 23.00 frem til torsdag klokken 14.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland