Politiet beslaglægger 151 kanonslag
Foto: Lars Møller / Ritzau Scanpix
To drenge er blevet sigtet for besiddelse af det ulovlige fyrværkeri.
Julefreden i Hjallerup har på det seneste været forstyrret af kanonslag. Men det det får sandsynligvis en ende nu, da Nordjyllands Politi torsdag konfiskerede 151 kanonslag på en adresse i byen.
Politiet modtog klokken 16.35 en anmeldelse om, at tre drenge fyrede kanonslag af. En patrulje blev sendt til adressen og bad drengene om, at fremvise alt deres fyrværkeri.
Politiet konfiskerede kanonslagene, og to af de tre drenge blev sigtet for besiddelse af ulovligt fyrværkeri, mens den tredje ikke kunne sigtes, da han er under den kriminelle lavalder.
De 5 fyrværkeriregler
1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstand og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser
Kilde: borger.dk