I årevis har det lille flydende bindeled mellem det nordlige Mors og Thisted Kommune været genstand for debat, for hvem skal betale regningen?

Indtil videre har den været delt mellem de to kommuner, Morsø og Thisted, som ruten betjener. Men selvom thyboernes ejerandel er klart mindst, nemlig 36 procent, så siger kommunalbestyrelsen i Thisted nu stop.

Tirsdag i sidste uge blev aftalen opsagt. Men det må ikke blive enden på færgeforbindelsen, hvis en ny aftale ikke kan komme i stand, mener Dansk Folkeparti, der ønsker staten på banen med en pose penge.

- Vi går ind for trafikal ligestilling, siger Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der bor i Vridsted. Han er valgt til Europa-Parlamentet og ny folketingskandidat for partiet.

Med det mener Dansk Folkeparti, at selvom færgeruten har et begrænset passagertal, som har været faldende siden 2015, har borgerne i den her del af Danmark lige så meget ret til et tidsbesparende transportmiddel, som københavnerne har ret til at køre i en metro, som staten også har postet penge i.

- Det såkaldte landevejsprincip har vi i DF allerede fået indført på småøer tilbage i 2010'erne. Vi var bare ikke opmærksomme på, at det også kunne være et problem på større øer som her med en broforbindelse, men hvor det infrastrukturmæssigt giver rigtig god mening med en færge også, siger Anders Vistisen.

Alternativet til sejlturen er nemlig at køre over Vildsundbroen, som selvsagt er en noget længere rejse i både tid og kilometer. Turen fra færgeleje til færgeleje er 56,6 kilometer med en rejsetid på 54 minutter. Derfor vil Anders Vistisen sørge for, at staten skal garantere færgedriften, så billetprisen højst svarer til kostprisen for køreturen over broen.

- Drømmen for os er jo, at vi kan få det væk fra at være et kommunalt hundeslagsmål, hvor et par byrådsmedlemmer i Thisted mere eller mindre kan lukke en færgeforbindelse, fordi de synes, at pengene skal bruges et andet sted, siger Vistisen.

EP-parlamentarikeren, der altså nu som spidskandidat for DF i Nordjylland går efter at blive valgt ind i Folketinget ved næstkommende valg, vil nu få bragt sagen op i Folketingets finansudvalg.

TV MIDTVEST talte i sidste uge med ejeren af Feggesund Færgekro, Preben Pedersen, der frygter, at en nedlæggelse af Feggesundbroen også defacto vil være en lukning af hans kro.

Kunderne er nok ikke nødvendigvis enige med Per Sørensen. Det er han klar over. Han er rigtig glad for en blæsende kold vinter, for den tjener han flere penge på. Men det er en dyr omgang for han kunder.

- Der er dejligt koldt. Det kan vi godt lide. Når der er koldt og der blæser, så bruger kunderne mange piller, siger Per Sørensen, der er indehaver af Sørensen Bio Brændsel i Terndrup.

Se tv-indslaget her:

Det har været den koldeste januar i i 16 år og den ekstraordinære vejrsituation er god for forretningen. I efteråret tog Per Sørensen 2300 kroner for en palle med 832 kilo træpiller. I dag er samme vare steget til 2600 kroner, hvis ellers Per Sørensen kan skaffe træpillerne.

- De har jo også samme vejr oppe i Sverige, hvor de skal komme med pillerne fra. Så bilerne deroppe døjer også med at komme ned til os, før vi kan køre dem ud til kunderne. Det er noget bøvl, fastslår Per Sørensen.

45 kubikmeter brænde

I Hjortdal ved Fjerritslev er Ib Andersen og Ida Krogh dybt afhængige af træ. Det er deres eneste varmekilde. De har tidligere fyret med træpiller, men da det en overgang kostede 7000 kroner per ton under Ruslands invasion af Ukraine, så skiftede de til et brændefyr.

- Det var simpelthen for dyrt med de træpiller, siger Ib Andersen.

Brændefyret er der noget mere arbejde ved i forhold til træpillerne. 73-årige Ib Andersen bruger 45 rummeter brænde årligt for at varme sit hus op og endnu mere i år hvor det er koldt. Det kan kun betale sig fordi han selv har et savværk.

- Så længe der er træ i skoven, så har jeg også træ til fyret, siger Ib Andersen.

Der er ved at være lavvande i Per Sørensens lager af træpiller. Efterspørgslen plejer at klinge af til marts. Han håber på at undgå at melde udsolgt.

- Ellers så må vi jo lukke hjemmesiden. Sådan er det, siger Per Sørensen.

En fyldt gylletank har den seneste uge givet meget respons i Thisted.

Thomas Kristoffersen, der driver landbruget Skinnerupgaard, har nemlig lagt et opslag på Facebook, hvor han akkompagneret af et billede af sin egen gylletank, kommer med en bredside til Thisted Kommune.

For han er ikke tilfreds med, at rensningsanlægget i byen kan få lov til at lave overløb direkte ud i fjorden, når han ville blive straffet hårdt for det samme, hvis han gjorde det.

- Jeg forstår det simpelthen ikke. De peger fingre af os og siger, at vi er de store syndere, men man kan jo se, at det er tæt på byen, der er mest forurening og slam. Hvis man bevæger sig lidt op ad fjorden, er der ingenting. Så tænker man jo sit, når rensningsanlægget ligger i selve Thisted og har rør, der løber lige ned i fjorden, siger han.

Landmanden mener, at Thisted Kommune forsøger at gøre landmændene til syndebuk, når det kommer til forurening af fjorden.

Men er I som landmænd ikke en del af problemet?

- Jo, det er vi helt sikkert. Vi er bare ikke de eneste, for kommunen sviner meget mere, end de fleste landmænd gør. Det svarer til, at en politimand kører 150 kilometer i timen, når han kører hjem hver dag, og så tager han folk, når de kører lige over 80, mener Thomas Kristoffersen.

Politiker vedkender sig problem, men...

I Thisted Kommune sidder Jens Tilma fra Konservative som formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.

Han er egentlig enig med Thomas Kristoffersen i, at der er nogle problemer, der skal tages hånd om.

- Det er forsyningsselskaberne, der står for rensningsanlæggene, men udover det er der nogle udledningsrør i blandt andet Thisted Havn, hvor der kommer alt muligt kloakvand i, som er noget, der ikke er renset. Så der er helt sikkert en pointe i, at der ikke er styr på al udledning fra kommunen. Det tror jeg, alle vil sige, fortæller formanden.

Burde der som kommune ikke være styr på det?

- Jo, det burde der.

Hvorfor er der så ikke det?

- Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært. Noget af det handler om meget, meget gamle kloakeringer. Sådan burde det ikke være, men der findes åbenbart nogle rørføringer, der ikke er tidssvarende. Jeg ved ikke helt, hvad løsningen er, men jeg vil sige, det er en bunden opgave, men jeg tror ikke, jeg kan sige, at det får man styr på inden for få år, siger Jens Tilma (K).

Der er dog én ting, der gør, at det ikke er ligetil for kommunen at få opdateret kloakkerne i byen. Pengene mangler nemlig i den grad.

Når du erkender, at problemet er stort, burde man så ikke nedsætte en stor pose penge og få det ordnet?

- Der er rigtig mange steder, man burde nedsætte en stor pose penge. Men det er kneben med midler, og alt bliver vendt og drejet. Det er skrabet i forvejen, og lige præcis sådan noget som kloakering og rensningsanlæg er ikke noget, man bare lige får ind i et budget, uden det rammer andre steder, fortæller politikeren.

Ironi er ikke for alle

Thomas Kristoffersens opslag på Facebook har også betydet, at landmanden er kommet i modvind.

Han har nemlig modtaget adskillige trusler, efter folk har set billedet af hans fyldte gylletank på Facebook, hvor han samtidig skrev, at han "ansøgte" kommunen om tilladelse til at lave overløb.

Selvom han selv fortæller, at opslaget var skrevet med ironisk distance, og at han har modtaget meget støtte fra lokale i Thisted og omegn, var det ikke sådan, alle forstod hans opslag.

- Jeg har fået flere opkald fra personer, jeg ikke kender, som lover mig tæsk, fordi de tror, jeg mener det. Det gør jeg selvfølgelig ikke, siger han og uddyber:

- Jeg har også fået tømt min gylletank. Jeg har lejet en anden tank, hvor det så er flyttet over, indtil det kan komme på markerne. Så jeg gør altså intet ulovligt.