LIGE NU:

Politiet i alarmberedskab: Anmeldelse om pistol på ejendom

Mandag eftermiddag fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand mand i Hou var i besiddelse af en pistol.

Politiet fik anmeldelsen klokken 15.10, og det fik dem til at møde talstærkt op på den mistænktes ejendom i Hou.

Da de ankom til stedet, kørte den mistænkte samtidig derfra, og på trods af at politiet fulgte efter, mistede de kontakten med den mistænkte.

Ved en ransagning af ejendommen fandt politiet to pistoler: en luftpistol og en hardballpistol. Det lykkedes også at få fat i den mistænkte over telefonen, og få ham til at vende tilbage, hvorefter han blev afhørt.

Ifølge vagtchef Mads Hessellund bliver manden sandsynligvis ikke tilbageholdt, men han kan mandag aften ikke af- eller bekræfte, om den mistænkte vil blive sigtet for noget.