Mand med 'stor kniv' røvede kiosk i Aalborg - på fri fod
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politiet opfordrer borgere til at henvende sig på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.
Onsdag aften rykkede Nordjyllands Politi ud til et røveri i en kiosk i Aalborg.
En mand bevæbnet med en 'stor kniv' havde begået et røveri mod Fjordkiosken på Kastetvej i Aalborg, og han varefterfølgende løbet fra stedet ad Tordenskjoldsgade mod havnen.
- Vi kan ikke præcis sige, hvad der er sket. Men et eller andet gør, at han stikker af derfra, og umiddelbart har han ikke fået noget med derfra, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi til TV2 Nord.
- Ekspedienten var selvfølgelig noget rystet over, hvad der var sket, siger vagtchefen.
Vi kan ikke præcis sige, hvad der er sket. Et eller andet gør, at han stikker af derfra, og umiddelbart har han ikke fået noget med derfra.
Nordjyllands Politi
Politiet var hurtigt fremme på stedet for at lede efter gerningsmanden, men den eftersøgning har indtil videre været forgæves. Det fortæller vagtchef Jesper Sørensen torsdag morgen.
- Vi har desværre ikke kunnet lokalisere ham, så vi vil fortsat meget gerne høre fra borgere, dr kan have set noget i forbindelse med røveriet.
Nordjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114, hvis man har oplysninger i sagen.
SIGNALEMENT AF GERNINGSMANDEN:
- Mand
- Har mundbind på
- Har skæg
- Iført hvid trøje, mørk hue og sorte jogging bukser med hvide mærker/et dødningehoved på det ene lår
- Udenlandsk udseende
Tilføjelse til signalement: Gerningsmanden er iført sorte jogging bukser med hvide mærker/dødningehoved på det ene lår. politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 9, 2020