Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikere mødt af vrede borgere: - De skal forstå konsekvenserne

Et stramt budget i Aalborg Kommune fik flere hundrede nordjyder til at demonstrere.

- Vi er her for at larme lidt og gøre opmærksom på, at vi ikke er tilfredse med de budgetforslag, der er lagt frem inden de kommende forhandlinger.

Formålet med at møde op foran byrådssalen onsdag var helt klart for DUS-pædagog Britt Thomasberg Hjelm.

- Vi er imod, at der skal skæres ned på børns trivsel, siger hun - og er dermed med til demonstrationen for at støtte op omkring foreningen Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL).

DUS-pædagog Britt Thomasberg Hjelm viste sin utilfredshed. VIDEO: Nanna Malou Rasmussen

Hun er langt fra den eneste. Op mod 300 personer var mødt op forud for politikernes forhandlinger om det kommende budget, der skal skæres ned med omkring 700 millioner kroner henover fire år.

- Vi er inde for at få politikere i snak i forhold til det budget, de har tænkt sig at have kørt igennem med besparelser inden for ældreområdet. Vi vil gerne have dem til at se konsekvenserne af de beslutniger, de tager. Og så må de ud og fortælle de ældre, hvad de ikke længere kan få. Så de tager ansvaret for deres beslutninger, siger Karina Nielsen, der er social- og sundhedsassistent, tillidsmand og medlem af fagforeningen FOA.

Social- og sundhedsassistent Karina Nielsen mener ikke, løsningen bare er at sætte skatten op. VIDEO: Nanna Malou Rasmussen

Uenighed om højere skat 

Enhedslisten og SF foreslår skattestigninger for at undgå de enorme forventede besparelser.

- Det, tænker jeg, er en god idé. Jeg vil gerne betale lidt mere i skat for at øge børns trivsel, siger Britt Thomasberg Hjelm.

For det er umuligt at spare mere, end man allerede har gjort på sundhedsområdet, mener en af dem, der selv arbejder i branchen.

- Vi sparer hvert år, og vi kan ikke blive ved med at spare. Det er mine kolleger, det går ud over, og det er i sidste ende borgerne, der betaler prisen, siger social- og sundhedsassistent Karina Nielsen.

Hun vil dog ikke gå så langt som at sige, at et højere skattetryk er løsningen.

- Det var vel en mulighed for at få penge ind, men altid at tage tingene over skattebilletten er også en drøftelse, man skal have. Jeg synes i forvejen, vi betaler rigtigt meget i skat. Man skal nok snarere kigge på de funktioner, der bliver lavet – om de er nødvendige, siger tillidsmanden.

- Demonstrationer gør indtryk, mener Kristoffer Hjort Storm, der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune for Danmarksdemokraterne. VIDEO: Nanna Malou Rasmussen

Gør indtryk på politikerne

De 31 medlemmer af byrådet kunne ikke undgå at lægge mærke til utilfredsheden blandt de aalborgensiske borgere i kommunen. Og fremmødet kan måske også ændre deres holdninger.

- Selvfølgelig gør det indtryk – det skal det gøre. Ellers er man blind for at høre på vores medarbejdere og de borger, der er i kommunen, siger Kristoffer Hjort Storm, der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune for Danmarksdemokraterne.

Vi sparer hvert år, og vi kan ikke blive ved med at spare

Karina Nielsen, social- og sundhedsassistent

Han har selv gode ideer med ind til budgetforhandlingerne:

- Jeg tror ikke, det er nødvendigt at skulle ofre skatten for at undgå de nedskæringer, der gør mest ondt på vores velfærd. Det tror jeg godt, vi kan løse uden. Det er i hvert fald det udgangspunbkt, vi går ind til forhandlingerne med.

Rådmanden i By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen, forudser et historisk svært budget, men skattestigninger er ikke løsningen, lyder det. VIDEO: Nanna Malou Rasmussen

Også rådmanden i By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), bliver påvirket af de op mod 300 protesterende borgere.

- Selvfølgelig gør det indtryk. Det har det nu altid gjort, når vi har holdt de her kommunale budgetforhandlinger, og det er jo også noget af det, der har været med til at påvirke os politikere i en retning i forhold til dét, der bliver demonstreret for, siger han.

At hæve skatten er dog ikke en brugbar løsning, lyder det.

Medlemmer af en lang række interesseorganisationer var mødt op foran byrådssalen i Aalborg onsdag. Foto: Jeppe Krogager

- Det, synes vi, er en meget kortsigtet løsning, blandt andet fordi vi bliver fuldt sanktionerede og skal aflevere halvdelen til staten over fire år. Og samtidig fordi, det i forvejen er de lavest lønnede borgere i kommunen, der bliver berørt af skattestigninger. Det, synes vi, er helt tosset, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Han understreger, at det kommende budget bliver historisk svært at lave i år.

- Det vil gøre ondt lige meget, hvad vi gør.

Der er lagt op til besparelser på blandt andet børnehaver, skoler, ældrepleje og kulturinstitutioner. Foto: Jeppe Krogager

Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


I et år har der uden for den lille landsby Halvrimmen stået reklameskilte for den lokale købmand. De er nu blevet flyttet efter påbud fra Vejdirektoratet.

Hvis du har kørt gennem Halvrimmen, har du med stor sandsynlighed set reklameskiltene for byens lokale 'Min Købmand'-butik.

De skilte vil stadig kunne ses, men de er dog blevet rykket tættere mod byen, efter købmand Louise Møller har fået et påbud fra Vejdirektoratet. Og selvom købmanden gerne flytter skiltene, forvirrer reglerne hende.

- Jeg følger selvfølgelig reglerne, og så kan jeg undre mig over, hvor firkantede de er. Jeg havde ikke i min vildeste forestilling troet, at det ville blive et problem, når det står på privat grund, fortæller hun.

Hun havde nemlig sat det ene skilt op hos Poul Jensen, der har været med til at etablere købmandsbutikken i Halvrimmen, og heller ikke han kan helt forstå, hvorfor skiltene skal flyttes.

- Jeg synes, det er lidt pjattet, for at sige det ligeud, siger han, der dog stadig hjælper sin lokale købmand med skilteflytningen.

- Jeg vil gerne støtte vores dejlige købmand. Simpelthen. Vi skal ikke have det til at gå i stå. Overhovedet ikke.

Det ene af skiltene skulle fredag flyttes 500 meter tættere ind mod Halvrimmen by.

Se indslaget fra fredagens skilteflytning herunder.

100 år gammel lovgivning

Men hvorfor kan skiltene ikke få lov til at stå på samme plads, som de har stået det seneste år? I påbuddet, som Louise Møller har fået fra Vejdirektoratet, står der følgende:

"De opsatte reklame er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 21, fordi reklamerne har til formål at reklamere Min Købmand, og reklamerne er opstillet i det åbne land, idet reklamerne står uden for by og bymæssig bebyggelse."

Der er i paragraffens stykke to flere undtagelser for at reklameskilte gerne må blive stående, men det hører Louise Møllers skilte ikke under. Hun er derfor stadig i mørket, når det kommer til reglementet.

- Jeg kunne godt tænke mig færre og mere klare regler for, hvordan man må skilte, og hvornår man må skilte, forklarer hun.

Hos Vejdirektoratet mener man dog, at Naturbeskyttelseslovens paragraf 21 er tydelig i sine regler. Selve paragraffen stammer helt fra den første naturfredningslov i 1917.

Naturbeskyttelsesloven, §21

I stykke 1 fremgår det: I det åbne land må der ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

I stykke to er undtagelserne blandt andet:

  • Virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet

  • mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra byer, herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse, og som oplyser om lokale virksomheder i byen

- Man kiggede faktisk tilbage i 2018, om den var tidssvarende. Her regulerede man i forhold til de små bysamfund, så reglerne er blevet lempet, fortæller afdelingsleder hos Vejdirektoratet Aalborg, Laura Sand Pedersen.

Skiltene er vigtige for Louise Møllers forretning, da hun har hørt mange af sine kunder fortælle, at de kører forbi købmanden, fordi den dukker pludseligt op på vejen.

Derfor har skilteflytningen været det hele værd for købmanden.

- Det ser godt ud. Man kan så diskutere, om det ikke er mere dominerende her, end hvor det stod før.


Thy-duo indtager København med nyt program i P3: - Det bliver krydret med lidt Thy

MD-Duo gæster P3 studiet i deres helt eget program "Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn". De to thyboer skal bedømme københavnske trends.

To timer hver uge skal to ærkethyboer teste københavneriet. Og hele Danmark kan lytte med.

Martin Dinitzen og Dennis Kristensen fra MD-Duo skifter nemlig musikscenen ud med et radiostudie i København. Det er en stor omvæltning, hvis man spørger de to musikere. Her bliver de udsat for alverdens københavnertrends, som de skal anmelde.

- Det er noget helt andet – vi er gået ind i det her med indstillingen om at være os selv, hygge os og få spillet noget af vores musik, siger drengene.

Og der er ingen tvivl om, at den glade duo er populær i Thy, men nu håber de også at kunne charmere sig ind på folkefærdet på den anden sidde af landet, når de skal have et radioprogram på P3.

- Programmet bliver krydret med en masse Thy, siger Martin Dinitzen, MD-Duo.

I sommerferien ringede P3, og et nyt eventyr åbnede sig op for dem begge. De skulle godt nok stadig stå foran mikrofonerne, men ikke have direkte kontakt med publikum.

- Vi var ikke i tvivl, da de ringede – det lyder sjovt og en anden måde at gøre det på. Så det ville vi gerne være en del af. Vi er sindssygt stolte over, at der er en stor kanal, der vil have et program med os, fortæller Dennis Kristensen, MD-Duo.

Privatbillede.

Den thyske charme indtager radioen for første gang på søndag, og der er ingen tvivl om, at der allerede flyver små sommerfugle rundt i maven.

- Vi er sindssygt spændte på, hvordan københavnerne vil tage imod os. Men vi tror på, at når musikken spiller, så er alt godt, uddyber drengene.

Kulturforskelle og kulturchok

Programmet kommer til at handle om de unge mænd og de kulturforskelle, der kan være i et ellers ret småt land. 

Foruden at give københavnerne et kulturchok vil de selv skulle smage på, hvad storbyen har at byde på.

- Drengene skal bl.a. smage på lidt københavner-bagværk, som jeg er sikker på, de vil kunne lide - jeg tror mere, det er prisen, der bliver svær at sluge, fortæller produceren på programmet, Birk Hansen. 

Det er ikke helt tilfældigt, at P3 vælger at søge til det nordvestlige Jylland for at finde deres nye værtspar. Der kan nemt gå københavneri i det, fortæller Birk Hansen, der til daglig også sidder som producer på flere weekendprogrammer på P3.

Programmet "Godav venner -  Fra Thy til Kjøwenhavn" er en del af P3's talentprogram, der har udviklet en del talenter gennem tiden, så derfor ser produceren heller ikke nogen grænser for, at MD-Duo også kunne blive et hit.

- De bringer noget helt specielt energi ind til studiet. Vi har alle en vision om at give kærlighed til både København og Thy - vi gør det bare meget forskelligt, fortæller Birk Hansen, der glæder sig til at programmet går i luften på søndag. 

"Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn" bliver sendt hver søndag på P3 i hele oktober.