Aalborg Forsyning tordner mod lovforslag allerede inden førstebehandling.
Folketinget førstebehandler i dag, tirsdag, miljøministerens lovforslag om at stoppe brugen af sprøjtegifte ved drikkevandsboringer.
Men lovforslaget er slet ikke nok, hvis Danmark skal have rent drikkevand i fremtiden, lyder det fra Aalborg Forsyning.
- I årtier har forurening med pesticider, kemikalier, PFAS og nitrat frit fået lov til at sive ned i grundvandet, mens politikerne ikke for alvor har taget fat om problemet. Hvis vi skal redde drikkevandet, skal der politisk handling til nu, siger Anna Aaen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsyning.
Aalborg Forsyning fortæller, at det ikke længere er muligt at finde rent drikkevand. Det betyder, at når en boring forurenes, kan den ikke erstattes af en ny, ren boring.
- Problemerne har været kendt i årtier og trods mange undersøgelser for at redde drikkevandet, er der ikke sket noget. Det går alt for langsomt med at beskytte drikkevandet, og miljøministerens lovforslag, der fra 2025 skal forhindre brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, løser ikke problemerne, siger Søren Gais Kjeldsen, adm. direktør i Aalborg Forsyning.
Ti gange så stort areal bør beskyttes
Det nye lovforslag beskytter godt 20.000 hektar jord over hele landet. Og her starter utilfredsheden fra Aalborg Forsyning.
- Det er slet ikke nok kun at stoppe sprøjtning lige i nærheden af drikkevandsboringerne. Der er behov for at beskytte 200.000 hektar – altså ti gange så meget – for at sikre de sårbare områder, hvor drikkevandet dannes. Det er her, vi bør sætte ind og etablere grundvandsparker, hvis vi for alvor vil tage vores drikkevandsbeskyttelse seriøst, siger Søren Gais Kjeldsen.
HVAD INDEBÆRER LOVFORSLAGET?
Lovforslaget har til formål at beskytte de områder omkring drikkevandsboringer, hvor der er en særlig stor risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.
Kommunerne forpligtes til at udstede påbud om sprøjtestop i de boringsnær beskyttelsesområder, hvis der omkring drikkevandsboringen er risiko for forurening. Det skal dog først forsøges, at få en frivillig aftale om strøjtestop med lodsejeren.
Indtil nu har kommunerne haft mulighed for at udstede påbud, men nu bliver det en pligt.
Lovforslaget er et led i aftalen om pesticidstrategi fra 2017- 2021 om at nedbringe risikoen for forurening i BNBO, som står for de boringsnære beskyttelsesområder.
Da det viste sig, at frivillige aftaler ikke havde den tiltænkte effekt, lavede regeringen en akutplan for BNBO i juni 2023, som træder i kraft den 1. juli 2024.
En frist på seks måneder giver lodsejere og vandforsyninger mulighed for at indgå en frivillig aftale om beskyttelsen af BNBO, og herefter forpligtes kommunerne til at udsende påbud om sprøjtestop.
Kilde: Miljøministeriet