Ponyer spreder glæde på plejehjem
Plejehjemmet Solvangen i Vadum fik i dag besøg af nogle store pelsdyr. Ponyerne Tulle og Thilde kom nemlig på besøg til stor glæde for beboerne.
Lyden af hestehove mod fliser er ikke noget beboerne på plejehjemmet Solvang i Vadum er vant til, men det fik de lov til at opleve i dag. Besøgs-ponyerne Tilde og Tulle kom nemlig forbi, hvilket skabte stor glæde ved beboerne.
- Dyr er dejlige og da især heste for de vil altid snakke. Når man er vokset op på landet, så er man jo også vant til at omgås dyr af flere slags, siger Else Marie Mariager, der er beboer på Solvang.
Ponyerne fik gulerødder i lange baner, da de var på besøg på Solvang. De blev dog også nusset om og motioneret lidt da de ældre gik små ture med de firbenede venner.
- Vi ved at samværet med små børn og dyr gør underværker i samværet med ældre - og det har vi også set i dag i specielt i forhold til vores demente, siger Plejehjemsleder Vivi Dølby.
Dagens besøg var en stor succes for både beboere, personale og pårørende.