Populær svømmehal opdaterer: Her kan den åbne igen
Der går mindst et par dage, før de nordjyske vandhunde igen kan nyde klorvandet i Haraldslund svømmehal.
Styringen til svømmehallens kloranlæg har siden tirsdag morgen været brudt sammen, men nu kommer Haraldslund Vand- og Kulturhus med en opdatering på deres Facebookside.
Det bliver altså tidligst torsdag, at svømmehallen genåbner. Haraldslund håber, at det allerede sker hen på eftermiddagen, efter de har programmeret og indkørt kloranlægget på ny.
For dem, der bare ikke kan undvære at besøge Haraldslund Vand- og Kulturhus, er det stadig muligt at benytte deres motionscenter.