Pornofilm og ketchup: Huset ingen vil eje

I køleskabet ligger de sidste ting stadig tilbage. Blandt andet en flaske ketchup, som aldrig har været åben, men hvor sidste salgsdato er overskredet med flere år.

"Jeg er nabo med udsigt til et faldefærdigt hus, som ingen vil eje. "

Sådan skrev Heidi Christensen fra Hals i frustation til os på TV2 Nord efter, at vi før påske satte fokus på forladte og ejerløse huse i Nordjylland.

Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Huset, som ligger ud til Aalborgvej mellem Hals og Aalborg, er blevet kasseret, da ejeren døde for tre og et halvt år siden. Arvingerne frasagde sig arv og gæld, og da det ikke lykkedes at sælge det på tvangsauktion, blev det erklæret ejerløst, og ingen har derfor ansvaret for det.

- Jeg synes, at det er sørgeligt. Det er ærgerligt, at det bare står, med alt det rod og hvad det kan give af skadedyr, siger Heidi Christensen.

Heidi Christensen og naboerne har bare kunnet se til, mens huset måned for måned forfalder.

Ubudne gæster har gennemrodet alt

Indenfor i det lille hvide hus med de grønne vinduer ligner det, at der er sprunget en bombe eller to. Her er alt inventar endevendt og ligger spredt rundt om i stueetagen. En sofa er sprættet op og står på højkant.

- Der er nok nogen, som har troet, at der var gemt penge i den, siger Heidi Christensen.

Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

I køkkenet ligger der gamle dåser med mad i vasken, et par malerier er kastet på gulvet sammen med en lænestol og i stuen ligger der computere og stereoanlæg kastet rundt mellem hinanden. 

På en hylde i en reol står flere kasser med disketter til computere, og på et bord ligger en kassette til en pornofilm.

- Det er jo skrammel, som hører til på en losseplads. Der er jo ikke noget af værdi. Det, der har været af værdi, er hentet af ubudne gæster, siger Heidi Christensen.

Skrot og skammel overalt

Det er ikke bare indenfor, at der flyder med gamle ting og skrot. Også udenfor på den 1300 kvadratmeter store grund flyder det med alverdens ting og sager. Gamle plæneklippere, boremaskiner, cykler, store paraboler, kabler i massevis og spande med maling.

Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Også seks udhuse er fyldt fra gulv til loft med gamle computere, maskiner og musikanlæg.

- Det er enorme mængder. Det kan én mand ikke rydde op i alene. Vi er nødt til at få kommunen på banen, siger Heidi Christensen.

Aalborg Kommune var for et par år siden på kontrolbesøg på ejendommen, og da man konkluderede, at der ikke var fare for forurening, blev sagen lukket og huset glemt.

Rådmand: Det er trist

Efter Heidi Christensens henvendelse inviterer vi Rådmand for By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen (V) til at besøge ejendommen.

- Det er trist. Det er det første, som jeg tænker. Jeg tænker også, hvem kan have boet her, men vedkommende må jo have haft det godt med det. Ellers ville han jo have gjort noget ved det, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Ejerløse huse, som huset ved Hals, er et stigende problem i flere nordjyske landsbyer.

- Voldsomt rod som det her har vi ikke mulighed for at gøre noget ved, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Vi har tidligere fortalt, hvordan man i Jammerbugt, Vesthimmerland og Hjørring Kommuner forsøger at undgå, at forladte huse ender som ejerløse ved at købe dem op på tvangsauktioner og derefter at rive dem ned. 

Det gør man ikke i Aalborg Kommune.

Hvad der skal ske med de store mængder skrot og det forladte hus er uvist. Rådmanden vil undersøge mulighederne for, hvad kommunen kan gøre ved det.

- Vi kan jo ikke bare lade det stå. Der skal vi ind som kommune og se, om vi ikke kan få løst den opgave, for det fortjener det, siger rådmanden.

Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Huset udenfor Hals har været ubeboet i 3 1/2 år. Her døde ejeren og ingen har ville købe det.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland