LIGE NU:

Post Nord Danmark Rundt starter i Nordjylland: Se etapen her

Første etape af Post Nord Danmark rundt starter og slutter i Aalborg. Nu er etapen offentliggjort.

Den 1. august indleder 120 professionelle cykelryttere Danmarks største etapeløb. Post Nord Danmark Rundt har nu offentliggjort første etape i løbet, som både starter og slutter i Aalborg. Starten kommer til at gå på Gammel Torv, så går turen 218,4 kilometer rundt i Nordjylland før slutspurten køres på Skydebanevej i Aalborg.

- I Vendsyssel er terrænet rimelig fladt, men fra Løgstør skifter etapen karakter. Herfra skal rytterne køre i et mere kuperet terræn, med mindre og mindre veje frem mod Nibe, hvor dagens største udfordringer og højdemeter er koncentreret på etapekortet. Inden den store finale skal rytterne køre ad små veje ind til Skalborg i udkanten af Aalborg, siger løbsdirektør Jesper Worre.

 
 
Foto: Pressefoto

I Aalborg er de meget glade for at få lov til igen at være værtsby for første etape af Post Nord Danmark Rundt. Aalborg har været startby for løbet hele fem gange tidligere og seks gange tidligere har byen været målby, men det gør nu ikke glæden mindre.

- Jeg er rigtig glad for, at Aalborg igen i år er valgt som værtsby for 1. etape af PostNord Danmark Rundt, og vi vil virkelig lægge os i selen for at give alle rytterne en fantastisk start på det fem dage lange etapeløb. Ud over at skabe de rigtige rammer for cykelrytterne, så kan jeg også godt garantere for, at vi vil gøre alt for, at etapen i Aalborg bliver en stor folkefest. Det er vi nemlig ret gode til, siger borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup-Larsen.

Løbet køres fra den 1.-5. august.

Etaperne i Post Nord Danmark Rundt:

 

 

25_seconds

play Forskningsprojekt afvist: De sidste mink i Danmark skal aflives

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

25_seconds

play Afholder danmarksmesterskab i coronatid: - Det er fuldstændigt sikkert

brand 1

gallery Staldbygning stod i brand: Halmballer fik ilden til at sprede sig

25_seconds

play Forskningsprojekt afvist: De sidste mink i Danmark skal aflives

Line landmand

Konservative reagerer på byrådsmedlems farvel: - Vi har ikke en finger at sætte på Lines indsats

Til forsiden

Til forsiden