Professor på vild mission: Vil kortlægge alle bakterier i Danmark
Foto: Jenni Elisabeth Christensen / TV2 Nord
Mads Albertsen modtager onsdag H.M. Dronningens Videnskabspris.
De er overalt og har en enorm betydning for alt lige fra vores egen sundhed til effektivt vaskepulver. Og nu skal alle bakteriers DNA kortlægges.
Professor Mads Albertsen blev for alvor kendt, da han og hans forskningsteam fandt en måde at gensekventere coronavirus på under pandemien.
Nu har han kastet sig over et nyt projekt: at finde og kortlægge alle den danske naturs bakteriers DNA. Det er nemlig aldrig blevet gjort før. Man kender kun til godt én procent af bakteriernes arvemateriale, så det virker umiddelbart som et uoverskueligt projekt. Men det afskrækker ikke Mads Albertsen.
- Hvis vi kigger rundt, så er der bakterier overalt, og de har rigtig mange vigtige funktioner i vores samfund. Så vi tænkte: lad os da kigge i Danmark, og lad os se, hvilke bakterier vi har. Det er vores bedste bud lige nu, at vi har sådan 200.000 hyppige arter, og så har vi millioner af bakterier, man har set én gang eller meget, meget sjældent.
VIDEO: Se hele indslaget herunder:
Verdensførende
Bakterier får vaskepulver til at fjerne pletter, og det renser vores spildevand, bakterier kan nedbryde pesticider og bliver brugt i produktionen af antibiotika - bare for at nævne nogle få steder, hvor bakterier bliver anvendt.
Forskerne har indsamlet 10.000 prøver fra marker, enge, skove og moser i hele landet, og så er bakteriernes DNA blevet kortlagt.
- Min gruppe er verdensførende i at lave nye metoder til at se bakterier ved at kigge på DNA. Bakterierne er så små, at vi ikke kan se dem med vores øje, så vi bruger DNA til at kigge på dem i stedet for.
- Vi kortlægger alle bakterierne. Det svarer lidt til, at vi er dem, der tegner kortet over, hvordan verden ser ud. Og så er der andre forskningsgrupper, der for eksempel er rigtig gode til enzymer i vaskepulver, og så finder de ud af, at den her bakterie har lige noget, vi kan udnytte til en specifik løsning til samfundet.
Men uanset hvor hyppig eller sjælden en bakterie er, skal den have et navn.
- Ligesom alle fugle har fået et navn på et tidspunkt, så skal alle bakterier også have det. Så hvis man er den første til at finde en bakterie, må man også give den et nyt navn. Vi har for eksempel en del, der hedder noget med aalborgensis, fordi de er fundet omkring Aalborg.
Ud over retten til at navngive de mange nye bakterier, modtager professor Mads Albertsen onsdag H.M. Dronningens Videnskabspris for sit arbejde med at kortlægge bakterier og for rollen i kortlægningen af coronavirussets mange varianter.