Profilerne er tilbage: Aalborg Håndbold spiller sig sikkert videre til DM-semifinaler
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Aron Palmarsson blev en af de afgørende faktorer, da Aalborg Håndbold onsdag aften mødte Kolding. Her ses han under en tidligere kamp mod Mors-Thy Håndbold.
Aalborg vandt med to mål over KIF Kolding. Det skete med flere af de stærkeste spiller tilbage på banen efter skadespauser.
De gjorde præcis dét, de er sat på banen for. Sebastian Barthold og Aron Palmarsson sikrede Aalborg Håndbold en plads i semifinalerne onsdag aften, da holdet mødte Kolding på udebane.
De to velspillende herrer er tilbage efter en skadespause - og tørsten efter sejr betød sulten efter mål.
De scorede begge afgørende i onsdagens kamp i Herre Håndbold Ligaen. Slutresultatet lød på 26-28.
Sebastian Barthold slukkede Koldings spinkle håb om avancement
Claus Møller Jacobsen, TV2 Sports håndboldekspert
Og de var ikke alene om at tørre smilet af Koldings spillere. Flere store profiler var tilbage, og det kunne ses, mener TV2 Sports håndboldekspert Claus Møller Jacobsen.
- Aron Palmarsson viser sig at være klar igen. Jesper Nielsen er kommet sig godt og grundigt, og så har vi både Kristian Bjørnsen og Sebastian Barthold slukkede Koldings spinkle håb om avancement, mens Aalborg kom meget, meget tæt på medaljekampene, sagde han til tv2.dk efter kampen.
Sikker på semifinaler
Selvom der er to runder tilbage i den ene slutspilsgruppe, kan Aalborg Håndbold godt planlægge træningen frem mod DM-semifinalerne.Se højdepunkterne fra Aalborgs sejr her
Det er endnu ikke afgjort, hvem der slutter som nummer et og to i gruppen. Men Kolding og Ribe-Esbjerg kan ikke nå at gå videre i slutspillet.