Red Barnet får 58.781 kroner fra Aalborg
Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord
Ved et stort show på Aalborg Teater søndag aften lykkedes det at samle næsten 59.000 kroner ind til Red Barnet.
"Fra Alle os, til børn der har det træls". Det var temaet da 100 medvirkende søndag aften indtog store scene på Aalborg Teater, hvor blandt andre skuespillere og scenefolk optrådte gratis i en god sags tjeneste. Der skulle nemlig samles ind til Red Barnet og børn, der har det lidt sværere end gennemsnittet.
Den store sal i teateret var fyldt op med feststemte gæster, og de blev også indraget i det store show da Michael Bach, der optræder for børn og barnlige sjæle, indtog scenen.
Genralsekretæren for Red Barnet Danmark, Jonas Keiding Lindholm, var selv til stede til showet og han var imponeret over hvad Aalborg Teater, med skuespiller Christian Gade Bjerrum i spidsen, og de frivillige scenefolk, havde fået stillet op.
Selve showet med de mange frivillige optrædende bød både på kormusik, pole dannce og akrobatik, og mange af Aalborg Teaters egen skuespillere optrådte også på den scene hvor de lige nu har stor succes med årets juleforstilling, "Et juleeventyr".
Det var ikke kun på scenen det hele foregik. Både før under og efter showet kunne man byde på kunstværker fra mange lokale kunstnere som havde doneret billeder til indsamlingen.
Mange af Aalborg Teateres faste sponsorer havde givet gaver til amerikansk lotteri, og alle pengene, i alt 58.781 kroner, fra billetsalg, kunstaktionen, og lotteriet, går ubeskåret til Red Barnet. Generalsekretær Jonas Keiding Lindholm fortæller her hvad de mange penge skal bruges til.
Showet sluttede med at de mange medvirkende sammen med 8. og 9. klasses elever fra Aalborg Friskole gik på scenen til afslutningsnummeret til stående bifald fra det begejstrede publikum.