Reno Nord fik 30 tons rådne mink til prøveafbrænding

I et forsøg på at skille sig af med de mange aflivede minkbestande, gravede man først de aflivede dyr ned. På grund af potentielle miljøskader, besluttede folketinget, at minkene nu skulle graves op, og afbrændes. Reno Nord i Aalborg, er et af de afbrændingsanlæg, der har taget opgaven på sig, og i dag begyndte første prøveafbrænding, på et læs af 30 ton rådden mink.

Tidligt i morges begyndte opgravningen af mink i Nørre Felding. Minkene har været gravet ned siden det sene efterår. De nu opgravede mink stammer fra smittede besætninger, og skal forbrændes på 13 forskellige værker i Danmark. Ifølge Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, havde den optimale løsning været, at køre de aflivede mink på afbrændingsanlæg fra begyndelsen.

- Der viste sig så, at være et kapacitetsproblem, og så var man nødt til at ty til denne løsning. Mange kunne have ønsket sig, at man havde undgået det, men det var den beslutning, man traf på det tidspunkt også under voldsomt pres. Der har så været voldsom kritik af denne løsning. Der har også været en usikkerhed på, om det giver miljøproblemer. Det er der så ikke, siger Rasmus Prehn, Ministere for fødevarer, landbrug og fiskeri.

30 tons døde mink til Reno Nord

Reno Nord i Aalborg modtog en lastbil med opgravede mink til en prøveafbrændig. I første omgang fik Reno Nord 30 tons døde mink, som blev opblandet med erhvervsaffald efter ankomsten for at kunne brænde. Herefter bliver minkene brændt ved 1000 grader. Man var meget spændte på lugt og konsistens - ifølge direktør Thomas Lyngholm ser det fint ud. Man forventer ikke, at der kommer lugtgener ved forbrændingerne, der når 1000 grader. Desuden er der filter på skorstenene.

- Det ser bedre ud end forventet. Vi havde frygtet at der ville være mere lugt og væske. Men det ser meget fornuftigt ud. Jeg er spændt på at se, om det kommer til at gå glat. Umiddelbart ser det ud til at der er mere jord og sand med end vi først havde forventet. Det skaber en anden problemstilling, at de har en lavere brændværdi, siger Thomas Lyngholm, direktør i Reno Nord.

Det er første forsøg og generalprøve på afbrændingen af minkene - hvor i alt 13 forbrændingssteder i Danmark skal stå for opgaven. I Nordjylland er det, udover Reno Nord i Aalborg, AVV i Hjørring. I Hjørring begynder man først om nogle uger.

Senere i aften modtager Reno Nord endnu et læs, og planen er to daglige leveringer i aftentimerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland