Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Retten har talt: 53-årig er skyldig i at have dræbt sin ekskone

17. september 2021 blev en 41-årig kvinde skudt og dræbt for øjnene af sine to små børn på seks og otte år. Kvindens eksmand er ved Retten i Aalborg netop kendt skyldig for drabet.

Der var ingen tvivl, da spørgsmålet om skyld skulle afsiges ved Retten i Aalborg onsdag formiddag.

En 53-årig mand er skyldig i at have dræbt sin ekskone og tiltalens øvrige 37 forhold. Det har et enigt dommer- og nævningeting netop afgjort ved Retten i Aalborg. 

Og det er ikke overraskende. 

Retssagen har nemlig på intet tidspunkt handlet om, hvorvidt den 53-årige mand slog sin ekskone ihjel eller ej. 

Det ved vi, han gjorde. 

Det erkendte han allerede under grundlovsforhøret, der fandt sted dagen efter drabet. Derudover var der også flere vidner, der overværede drabet, og et af vidnerne, en nabo til den 41-årige kvinde, filmede sågar drabet med sin telefon. 

En video af et drab som kun dommere og nævnige har set, men som er er blevet beskrevet som en "regulær henrettelse."

Også den afdøde kvinde og hendes drabsmands to egne børn på seks og otte år var til stede, da deres mor blev dræbt. Den ene dreng prøvede aktivt at stoppe sin far ved at skrige, trygle og skubbe til den hånd, der holdt om pistolen.

Den 53-årige mand var også tiltalt for en lang række andre forhold, der primært handlede om chikane og psykisk vold mod ekskonen i årene op til, han slog hende ihjel. 

Men retten finder det altså bevist, at den 53-årige havde direkte til hensigt at dræbe sin ekskone, da han afgav skuddet mod hendes hoved. 

Den 53-årige er kendt skyldig i samtlige forhold i anklageskriftet. 

Trusler, chikane og psykisk vold

Ifølge den 53-årige var det samarbejdsproblemer vedrørende deres to fælles børn, der i sidste ende gjorde, at han i ren og skær desperation slog sin ekskone ihjel. 

Han har tidligere forklaret, at de to mødte hinanden i slutningen af 2010, og at de i de efterfølgende år blev gift og fik to børn sammen. Han har i retten fortalt, at det var den lykkeligste tid i hans liv. 

Men efter syv års samvær gik ægteskabet i stykker, parret blev skilt fra hinanden, og problemerne begyndte så småt at opstå. 

Vidner, der kendte den dræbte kvinde, har forklaret, at det var eksmandens jalousi og interesse i sin ekskones nye mandlige relationer, der var rod til problemerne. 

Hun følte sig overvåget af ham, har vi hørt dem fortælle i retten. 

Det skulle vise sig, at det ikke blot var en følelse, hun havde. Hun blev rent faktisk overvåget af sin eksmand. Han havde nemlig i al hemmelighed placeret en GPS-sender under hendes bil, og på den måde vidste han altid, hvor hun var. 

Så selvom han boede i Herning, og hun boede i Aalborg kunne han skrive til hende, 'nå er du nu i Netto igen'. 

Når de mødtes, fordi de skulle aflevere børnene var han ubehagelig og truende overfor hende, har vidner fortalt. Han kaldte hende for eksempel for en luder foran børnene, og han sagde til børnene, at de også skulle kalde deres mor for en luder, fordi det var et sødt kælenavn. 

Den 41-årige kvinde var bange for sin eksmand, og derfor fik hun udleveret en overfaldsalarm af Nordjyllands Politi og eksmanden fik et tilhold, der forbød ham at opsøge eller kontakte hende, medmindre det var i forbindelse med på forhånd aftalt samvær med børnene. 

Det tilhold brød han 34 gange ved at sende emails og beskeder med truende indhold til sin ekskone. Hver gang indberettede kvinden det til politiet, og havde han ikke slået hende ihjel 17. september 2021, skulle han have været for Retten i Herning bare 11 dage senere netop på grund af de mange overtrædelser af tilholdet. 

Også de forhold er den 53-årige dømt skyldig for ved retten onsdag. 

Ventede på parkeringspladsen

Forholdet og samarbejdet var altså kørt helt af sporet, og det var netop det, den 53-årige mand ville tale med sin ekskone om, har han fortalt.

Han har tidligere forklaret, at han var inde i en dårlig periode, hvor han drak for meget, og derfor var han heller ikke klar i hovedet, da han satte sig ind i sin bil i Herning, og kørte mod ekskonens hjem i Aalborg.

En retskemisk erklæring viser dog, at den 53-årige ikke var påvirket af hverken alkohol eller lægemidler på gerningsdagen. 

Han har gennem retssagen fastholdt, at han udelukkende kørte afsted for at tale med kvinden, og at han tog en pistol med idet det var hans opfattelse, at folk lyttede, når man havde en pistol.

Da han ankom til Skelagergården i Aalborg var kvinden stadig ikke kommet hjem. Derfor ventede han på hende i sin bil på parkeringspladsen i to timer, før hun ankom med de to drenge. 

Moren og de to børn steg ud af bilen og gik mod opgangen, da den 53-årige kaldte hendes navn. Da hun så ham satte hun i løb, men hun nåede ikke langt, før han indhentede hende.

Et et par minutters højlydt skænderi, havde naboer alarmeret politiet og taget stand ved vinduer og på terasser. 

Den nabo der filmede det tragiske drab fortalte, at han havde taget sine sko på i tilfælde af, at eksmanden blev voldelig. Hvis han slog kvinden, ville naboen løbe ned og blande sig. Men så langt nåede han aldrig. 

Naboen har forklaret, hvordan den 53-årige trak en pistol med den ene hånd, mens han fastholdt sin ekskone med den anden og sagde 'det slutter her,' og 'der er ingen vej tilbage nu'. 

Den ene søn satte flere gange sin håndflade op mellem pistolmundingen og morens ansigt for at beskytte moren, ligesom han flere gange slog til farens hånd med sin drikkedunk, og også tilbød at forære faren sin børneopsparing. 

Retten lægger til grund, at den 53-årige ikke havde fokus rettet mod sine sønner under episoden, men i stedet trykkede på aftrækkeren og skød deres mor.

Den 41-årige kvinde havde i al virvaret formået at aktivere sin overfaldsalarm, og en politipatrulje blev sendt afsted, men da patruljen ankom få minutter senere, lå kvinden på jorden og blødte fra skudsåret i hovedet. 

Børnene, der havde overværet det hele, var paniske, og den 53-årige sad roligt på en trappe et par meter derfra, og blev anholdt på stedet. 

Nu skal forsvarer og anklager procedere for deres syn på straffen. Manddrab straffes i udgangspunktet med fængsel i 12 år, men sagens anklager har ikke lagt skjul på, at hun mener, der er meget, der taler for en betydelig forhøjelse af straffen i denne sag.   

Strafudmålingen finder sted 30. maj. TV2 Nord følger sagen. 


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.