Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

8-årig forsøgte at redde sin mors liv: Du må få min børneopsparing

I september 2021 blev en 41-årig kvinde og mor til to skudt og dræbt af sin eksmand udenfor sit hjem på Skelagervej i Aalborg.

53-årig fortæller om minutterne op til, han skød sin ekskone i hovedet, mens deres to drenge på seks og otte år så på.

- Jeg var desperat, og jeg var langt ude, siger den tiltalte fra sin plads i vidneskranken. 

Tirsdag har Retten i Aalborg taget hul på en tragisk sag fra Aalborg, hvor en 53-årig mand i 2021 slog sin ekskone ihjel uden for hendes hjem på Skelagervej i Aalborg.  

Ifølge den tiltalte selv, var det ren og skær desperation over ikke at have nok samvær med sine børn, der førte til, at han skød og dræbte sin ekskone 17. september 2021. 

Tidligere i dag fortalte han ved Retten i Aalborg, hvordan de to mødte hinanden på en datingapp i slutningen af 2010. 

- Det var den lykkeligste tid i mit liv, siger den tiltalte, om de første år han tilbragte sammen med sin nu afdøde ekskone. 

De to blev gift i 2011, og sammen fik de i de efterfølgende år to drenge. 

Overvågning, chikane og trusler

Seks år efter brylluppet gik forholdet i stykker, og parret blev skilt i 2017. 

Den 53-årige fortæller i retten, at det til en begyndelse gik fint med at kommunikere og med at dele samværet med deres to drenge. Men på et tidspunkt begyndte samarbejdet at gå skævt.  

Omdrejningspunktet for konflikterne var den 53-åriges store interesse for sin ekskones kærlighedsliv. Han var meget interesseret i at følge med i, om hun fik en ny kæreste. 

I 2018 fik den 41-årige kvinde et tilhold mod sin eksmand, som chikanerede og truede hende. 

- (..) Enten tager du mit liv, eller jeg tager dit. Jeg gør det med glæde. Mit liv er intet værd uden mine børn, som du vil tage fra mig, skrev den 53-årige blandt andet til sin ekskone i en email i april 2020. 

Hun havde politiets ord for, at han ikke længere måtte kontakte eller opsøge hende medmindre kontakten var relevant i forhold til aftalt samvær med deres fælles børn, og derfor var ovenstående eksempel et brud på tilholdet. 

Hemmelig GPS-overvågning

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at den 53-årige overvågede sin ekskones færden uden hendes vidende.

I forbindelse med efterforskningen har politiet fundet software på hans mobiltelefon, der var forbundet til en GPS, de fandt i ekskonens bil.

I mandens hjem fandt politiet en brugermanual til selvsamme GPS.

Politiet kan se, at den 53-årige ved flere lejligheder har sendt en SMS til et nummer, hvorefter han fik en SMS retur, der afslørede ekskonens GPS-koordinater.

Han indrømmer i retten, at han har købt GPS'en og placeret den på ekskonens bil ved hjælp af en magnet.

Det var ved hjælp af GPS'en, han vidste, hvor hun var, da han opsøgte hende 17. september 2021. 

Ville snakke om børnene

Han forklarer i retten, at han var desperat for at tale med sin ekskone. Han ville tale med hende om situationen med børnene, som han forklarer, at han gradvist så mindre til. 

Derfor satte han kursen mod Aalborg. På en parkeringsplads foran hendes bolig ventede han på, at hun kom hjem. 

Da den 41-årige kvinde ankom til sin bopæl, anende hun ikke, at hendes eksmand ventede på hende. Hun steg ud af sin bil, og de to små drenge løb i forvejen. 

Den 53-årige steg også ud af sin bil. Han havde en jakke over armen, og under jakken holdt han en pistol i hånden.  

Han kaldte hendes navn ud i luften. Da hun vendte sig om, og så sin eksmand i øjnene satte hun i løb, og det triggede noget i ham, forklarer han i retten. 

- Der mistede jeg grebet, siger den 53-årige. 

Far, du må få min børneopsparing

Han løb efter sin ekskone og indhentede hende hurtigt. Men fra dette tidspunkt i det tragiske forløb begynder hukommelsen at svigte, fortæller han.

Specialanklager fra Nordjyllands Politi, Mette Bendix spurgte ham, hvor børnene befandt sig, og det var han ikke helt sikker på, siger han, men han kan godt huske, at de var der. 

- Min mindste søn trak sig væk fra situationen, og ham på otte forsøgte vist nok at skubbe mig væk, siger den 53-årige. 

Der er dog en sætning, han husker, at sønnen sagde til ham. 

"Far, du må få min børneopsparing", havde den otte årige sagt til sin far i håbet om, at det kunne redde hans mor. For første gang i hele afhøringen er det tydeligt, at den 53-årige bliver påvirket af hændelsen, og hans stemme knækker. 

- Han var bange, kunne jeg se. Ikke for mig men nok for, hvad der skulle ske med hans mor, siger den 53-årige.  

Et øjeblik efter rettede han pistolen mod sin ekskone og skød hende i hovedet. 

Han forklarer, at han havde det lidt som om, det hele var en drøm, men at det var om som om, han vågnede igen i det øjeblik, pistolen blev affyret. 

40 minutter senere blev den 41-årige kvinde erklæret død på sygehuset. 

Erkender manddrab - nægter chikane

Nu sidder den 53-årige på anklagebænken ved Retten i Aalborg, hvor han er tiltalt for at have skudt og dræbt sin ekskone og 39 andre forhold, der primært omhandler chikane og overtrædelse af det tilhold, hun havde mod ham.

Han erkender, at han har skudt sin ekskone med en ni millimeter pistol, og han erkender derfor også, at han har været i besiddelse af pistolen.

De mange forhold vedrørende chikane, trusler, og overtrædelse af tilholdet nægter han.

På gerningstidspunktet var han allerede tiltalt for en række ulovlige forhold vedrørende sin adfærd omkring ekskonen.

Hvis han ikke havde dræbt sin ekskone 17. september 2021, skulle han have været for Retten i Herning 11 dage senere, hvor han var tiltalt for chikane, trusler og overtrædelse af tilholdet mod kvinden. 

Tirsdag var første af i alt seks retsdage. Sagen fortsætter i morgen, hvor flere vidner skal afgive forklaring. 


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.