Røveri i Rema 1000: Gerningsmanden truede med pistol

Rema 1000 i Storvorde blev søndag aften udsat for væbnet røveri.

Rema 1000’s medarbejder i Storvorde på Rødhøjvej blev udsat for en ubehagelig oplevelse, da medarbejderen søndag aften blev truet med pistol af en gerningsmand.

Det skete klokken 21:40, som var lige efter lukketid. Medarbejderen var på vej ud af forretningen, men blev overrasket af gerningsmanden ved bagdøren, som truede medarbejderen med pistol for at lukke sig ind.

I forretningen truede han sig til et ukendt pengebeløb og forsvandt efterfølgende fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som en mand på ca. 180-185 centimeter høj og af almindelig bygning. Manden var engelsktalende og iført sort tøj, en sort hue, sorte solbriller og et mørkt halstørklæde. Med sig havde han en sort sportstaske fra Hummel.

Hvis man har oplysninger om sagen, hører Nordjyllands Politi gerne om det på 114. 


Seneste nyt

fra Nordjylland