Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Særordning afhjælper præstemangel: Johannes er omskolet fra kemilærer til præst

Flere kirker i Nordjylland har svært ved at få besat ledige præstestillinger. Der er begyndende præstemangel og for at imødegå det, bruger Aalborg Stift nu en særordning, der gør, man kan blive præst uden at have en kandidatgrad i teologi. I Vester Hassing er den nye præst en omskolet kemi- og musiklærer.

Gudstjenesten på Plejecenteret Hassinghave starter egentligt lidt skævt for den nye præst Johannes Nørby Ernstsen. Han har nemlig glemt sin prædiken derhjemme. Gode råd er dyre for præsten, der kun har to måneders erfaring at læne sig op ad i situationen. Uden nogen form for panik beslutter han sig for at gennemføre prædiken frit fra hukommelsen, for han kan jo godt huske det meste.

43-årige Johannes Nørby Ernstsen er uddannet gymnasielærer og har undervist i kemi og musik i en årrække på blandt andet Dronninglund Gymnasium. Nu har han omskolet sig til præst, og det periodiske system er skiftet ud med biblen.

- Der var noget inde i mig, der gerne ville være præst, og der var også nogen udefra, der sagde til mig, om ikke det var en god idé at jeg blev præst, forklarer Johannes Nørby Ernstsen.

Kongevejen til et præsteembede er en teologisk uddannelse, men når der bliver uddannet for få teologer fra universiteterne, så er det godt at vi har den her ventil at trykke på.

Henning Toft Bro, biskop, Aalborg Stift

Præstemangel i Nordjylland

Der er præstemangel i Nordjylland. Lige nu er der 13 ledige præstestillinger i Aalborg Stift og mange ældre præster går i disse år på pension. For at skaffe præster har biskoppen derfor taget en gammel særordning i brug, hvor man kan omskole folk over 35 år til præster, uden at de skal læse en kandidatgrad i teologi.

- Kongevejen til et præsteembede er en teologisk uddannelse, men når der bliver uddannet for få teologer fra universiteterne, så er det godt at vi har den her ventil at trykke på, siger Henning Toft Bro, der er biskop over Aalborg Stift.

Johannes Nørby Ernstsen sagde sit job som gymnasielærer op og søgte biskoppen om kunne få lov til at blive præst på den såkaldte paragraf to-ordning. Han blev godkendt og brugte to år på selvstudie uden SU på sætte sig ind i de kristne skrifter. Dernæst gik han til eksamen hos biskoppen og bestod.

- Jeg kan kun svare for de fire, jeg har haft oppe til eksamen. De bliver lige så gode præster, men de er nok præster på en anden måde, siger Henning Toft Bro.

Discount-præster

Præsterne på særordningen lærer hverken græsk eller hebraisk og kan derfor ikke læse testamenterne på originalsprog. På teologistudiet i Aarhus og København bliver præsterne på særordningen derfor ofte omtalt som discount-præster.

- Det, synes jeg, er respektløst. Både overfor mig, overfor menigheden, der har valgt mig og overfor biskoppen, der har lavet personlige interviews for at finde ud af, om de her mennesker nu har de kompetencer, der skal til, siger Johannes Nørby Ernstsen.

I menighedsrådet ved Vester Hassing Kirke er formanden ligeglad med, at Johannes ikke kan græsk og hebraisk.

- Det kan jeg heller ikke, siger formand Tommy Hvedhaven.

Når man hyrer nogen til et orkester, så er man ligeglad med, hvad de har læst, så længe de kan spille ordentligt. Jeg tror, det er det samme i kirken. Så længe, der er en dybde, en god forkyndelse og en tydelig kommunikation, så tror jeg, folk er glade.

Johannes Nørby Ernstsen, sognepræst

I menighedsrådet har de lagt vægt på, at den nye præst kommer med en undervisningsbaggrund, at han er god til at formidle og med sine 43 år har livserfaring.

- Han har et forhold til unge mennesker, som vi mener at vi kan bruge her på stedet. Han er meget rolig og går ind til opgaven med krum hals og lader sig ikke slå ud af hverken det ene eller det andet, siger Tommy Hvedhaven.

På plejecenteret bliver Johannes Nørby Ernstsen da heller ikke hylet ud af den, selvom han har glemt sin prædiken. Han gennemfører gudstjenesten og får en lille snak hver og en af de 15 beboere, der er mødt op. Johannes har musikererfaring og til dem, der kalder ham en discount-præst, svarer han med en orkesteranekdote.

- Når man hyrer nogen til et orkester, så er man ligeglad med, hvad de har læst, så længe de kan spille ordentligt. Jeg tror, det er det samme i kirken. Så længe, der er en dybde, en god forkyndelse og en tydelig kommunikation, så tror jeg, folk er glade. Så tror jeg ikke det er så vigtigt, hvilke fag man har med sig, siger Johannes Nørby Ernstsen.

Menigheden er et nemmere publikum

På plejecenteret er de godt tilfredse med deres nye præst. Den omskolede kemilærer synes da også, at hans nye publikum er lidt mere taknemmeligt at stå overfor, end gymnasieleverne var.

- Normalt, når man går ind i en kirke, så hører man jo efter, hvad præsten siger. Der skal man måske nok kæmpe lidt mere for det i klasselokalet, siger Johannes Nørby Ernstsen.

- Jeg elsker at stå i det her rum og hjælpe folk, også at stå til bisættelser og begravelser og kunne være den, som ligesom ordner det på en god måde for folk. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er et dejligt job. Jeg kan kun anbefale det, siger han.

Ulla Morre Bistrup, som er uddannelsesleder for de to pastoralseminarier i Danmark, der er den tillægsuddannelse, som både teologer og paragraf to-studerende skal tage for at kunne virke som præster i den danske folkekirke, mener, at man kan mærke, at der er forskel på præsternes uddannelsesbaggrund.

- Jeg synes, det er en rigtig god idé på baggrund af, at der er præstemangel. Der er ikke noget, der er vigtigere, end at sognene kan finde en præst. Men jeg synes ikke, det er det samme at have en paragraf to-præst som at have en teologisk uddannet præst, siger hun.

Efter sommerferien træder endnu en særordning i kraft, der skal afhjælpe præstemanglen. Her skal 60 akademikere omskoles på en ny præsteuddannelse på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Breaking

Styrelse melder klart ud: Uvis fremtid for blodrødt, afvist regnskab

Byrådsgruppen i Frederikshavn Kommune nægtede at underskrive Frederikshavn Havns regnskab for 2023.

For nyligt landede Frederikshavn Havns regnskab for 2023, og det viste et dundrende underskud på 340 millioner kroner.

Da kommunalbestyrelsen i Frederikshavn Kommune fik resultatet at vide, nægtede de efterfølgende at underskrive regnskabet.

- Vi vælger at sige, at vi ikke vil skrive under. Det er der ikke noget utrygt ved. Jeg går ud fra, at dem som har udarbejdet regnskabet, har styr på regnskabet, men jeg sad ikke dernede, så derfor vil jeg ikke skrive under, sagde socialdemokraternes gruppeformand Gitte Kiilerich dengang.

Selvom regnskabet ikke blev skrevet under, var især Venstre fortalere for, at kommunalbestyrelsen skulle skrive under. Undervejs lød det blandt andet fra Venstres Lone Haugaard:

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at den her kommunalbestyrelse igen og igen kommer til at optræde som et cirkus.

Havnelov tager ikke højde for problem

Frederikshavn Havn skiftede i foråret ejerform, hvor det gik fra at være en kommunal selvstyret havn med egen bestyrelse til at være en kommunal havn, hvor kommunalbestyrelsen træffer valg på havnens vegne. Men i november nægtede kommunalbestyrelsen altså at underskrive regnskabet.

I stedet ville de have Trafikstyrelsens vurdering af, om det er kommunalbestyrelsens ansvar at skrive under. Og den vurdering er nu kommet. I et notat, der er sendt til Frederikshavn Kommune, skriver de:

- Trafikstyrelsen kan bekræfte, at en selvstyrehavns regnskaber skal godkendes af kommunalbestyrelsen i ejerkommunen.

Pressechef hos Trafikstyrelsen Frederik Roed uddyber overfor TV2 Nord:

- Principielt set skal kommunalbestyrelsen skrive under jævnfør havnelovens paragraf 9 stk 3.

Hvad så når havnen har skiftet ejerform midt i regnskabsperioden, og kommunalbestyrelsen derfor nægter at underskrive?  

- Havneloven tager ikke højde for det spørgsmål her. Den siger bare, at en kommunal havns regnskaber skal godkendes af kommunens kommunalbestyrelse, siger Frederik Roed.

Ingen konsekvenser?

Med andre ord ligger det altså udenfor havnelovens område at vurdere, hvem der skal underskrive regnskabet, når ejerformen er ændret undervejs i regnskabsperioden.

Frederikshavn Kommunes revisionsfirma, BDO, skriver desuden i samme notat, at der ifølge deres vurdering:

'Ikke er nogen konsekvenser ved, at der ikke foreligger et underskrevet årsregnskab for Frederikshavn Havn'.

Det er Trafikstyrelsen, der behandler eventuelle klager, der skulle komme i forbindelse med en havns manglende regnskab.

Frederikshavn Havn har en samlet gæld på 1,73 milliarder kroner.


Iværksætter vil sælge titusindvis af el-cykler i hele verden

Foto: Nimbus Motorcycles

De nye elcykler er inspireret af en gammel dansk motorcykel.

De første fire cykler er allerede klar - men der skal mange flere til. 

Inden for fem år vil Nimbus Motorcycles nemlig producere imellem 35- og 40.000 elcykler. 

Cyklerne er produceret i Thisted, hvor de torsdag kunne aflevere de første fire cykler til deres nye ejere. 

- Det er den måske største dag i vores fireårige rejse, fortæller Claus Støvlbæk Clausen, der er grundlægger af Nimbus Motorcycles.

Han fortæller, at firmaet forventer at skulle eksportere 90 procent af de 40.000 elcykler, som de gerne vil producere i 2029. 

Er det overhovedet realistisk, når I kun har lavet fire indtil videre?

- Alting har en start du. Vi startede projektet i 2020, og processen har været rigtig fin. Nu er vi i gang.

Inspireret af en klassiker 

De nye elcykler er inspireret af den gamle motorcykel Nimbus Model C, der blev kendt som ’Humlebien’, som Fisker & Nielsen lancerede i 1934 og producerede frem til 1959. 

Fisker & Nielsen har i dag ændret navn til Nilfisk og laver ikke længere motorcykler - de ejer dog stadig rettighederne til Nimbus-brandet.

Det har Claus Støvlbæk Clausen og Nimbus Motorcycles købt sig til at kunne låne i en årrække. 

Elcyklen er inspireret af de gamle Nimbus motorcykler. Foto: Nimbus Motorcycles
Foto: Nimbus Motorcycles

- Det er hemmeligt, hvor mange år det er, men det er mange år, det kan jeg vidst godt fortælle, siger grundlæggeren. 

Den gamle ”humlebi” var i mange år den foretrukne motorcykel hos både politiet, forsvaret, og post- og brandvæsnet.

Claus Støvlbæk Clausen fortæller, at Nimbus Motorcycles også vil komme til at producere elmotorcykler. 


Onsdag i næste uge vil der være en stor beredskabsøvelse, som finder sted ved Frederikshavn Kraftvarmeværk.

I tidsrummet 17:00 til 20:30 vil der onsdag i næste uge være masser af uniformer, blå blink og store udrykningskøretøjer, hvis man befinder sig ved Frederikshavn Kraftvarmeværk.

Region Nordjylland, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen og Nordjyllands Politi samt Hjemmeværnet deltager i øvelsen, hvor der vil indgå omkring 140 personer.

- Vores klargøring til øvelsen begynder tidligere på eftermiddagen, faktisk allerede omkring klokken 14:00, så borgere og trafikanter i området vil kunne se mange køretøjer og indsat personel, siger øvelsesleder, Claus Dahl Olesen.

- Så det er et større setup, vi opererer med, når vi afholder disse vigtige beredskabsøvelser. Og det vil betyde, at der er nogle trafikale forstyrrelser, siger øvelseslederen.

Spærringer i området

Hjemmeværnet kommer til at afspærre Vendsysselvej ved Niels Juels Vej og Hobrogade. Fra 14:00 til 17:00 vil der være delvist spærret, og mellem 17:00 til 20:30 vil der være helt spærret. Fra 20:30 er der igen delvist spærret, indtil oprydningen er færdiggjort senest klokken 22:00.

Øvelsens scenarie kommer til at være en større tilskadekomst på en industrivirksomhed, og den skal være med til at styrke myndighedernes håndtering af en sådan situation.

- Meget nærmere kan jeg ikke komme detaljerne, da der jo også skal være et overraskelsesmoment til stede for vores indsatte kollegaer, så vi sikrer, at alle får en optimal læring ud af dagen, siger Claus Dahl Olesen.  


Foto: Vendsyssel FF

Karim Zaza har været i Vendsyssel FF i mere end ti år, men nu er det slut.

På Vendsyssel FF's facebook-side offentliggør klubben, at målmandstræner Karim Zaza stopper i klubben efter mere end ti års tjeneste.

- Jeg har i mine over ti år i klubben gået på arbejde med det største smil på læben, og jeg har nydt at være med til at bidrage til udviklingen af nogle dygtige keepere og fodboldspillere igennem min tid i klubben, siger Zaza.

Karim Zaza stoppede sin aktive karriere i Vendsyssel FF i 2014, og i 2015 tiltrådte han som målmandstræner.

- Der er overhovedet ikke noget dramatisk i mit stop, og det er heller ikke fordi, at jeg skal noget andet i fodboldbranchen. Jeg ønsker blot at være mere sammen med familien i weekenderne, hvilket jeg glæder mig til at få mere tid til fremover, siger Karim Zaza.

49-årige Zaza har i sin aktive karriere repræsenteret en lang række klubber i form af FC København, Silkeborg, Brøndby IF, OB og så fik han 147 kampe for AaB.