Sag afsluttet: Virksomhed får bøde i tragisk dødsulykke

I marts 2019 blev en 9-årig pige dræbt af en buskrydder i en tragisk ulykke på Gug Skole. Nu er sagen afsluttet i retten.

Ulykken skete, da pigen legede i et budskads ved skolens fodboldbaner. Her var en 23-årig mand i gang med at rydde med en buskrydder påmonteret en traktor. Pigen blev dræbt på stedet.

Efterfølgende besluttede Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi, at der ikke skulle rejses tiltale for uagtsomt manddrab mod den 23-årige traktorfører, men på baggrund af Arbejdstilsynets undersøgelser blev der rejst tiltale mod firmaet for brud på arbejdsmiljøloven.

Mandag faldt der dom i den sag, og her blev virksomhedsejeren idømt en bøde på 40.000 kroner. Han modtog dommen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland