Sammenstød på Klarupvej: To personer fastklemt

En bil blev påkørt bagfra på Klarupvej tirsdag formiddag og endte i grøften, hvor dens fører og passager måtte skæres fri

Tirsdag formiddag måtte beredskabet i Aalborg rykke ud til et færdselsuheld på Klarupvej ved Aalborg, hvor to personer skulle skæres fri.

Uheldet skete cirka klokken 10, hvor en bil bremsede så hurtigt op, at bilen bagved ikke nåede at bremse, men skubbede bilen foran ud i grøften.

- Vores opgave på stedet var at skære to personer fri af en bil, og den opgave har vi løst. Men jeg kan ikke sige noget om deres skader, det ved Nordjyllands Politi mere om, siger indsatsleder Bent Pedersen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra politiet, som var til stede ved uheldsscenen for at spærre vejen, mens redningsmandskabet arbejdede.

TV2Nord følger sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland