Se billeder: Aalborg Zoo får ny girafunge

Aalborg Zoo fik tidligt tirsdag morgen en ny girafunge.

Der var glæde at spore i Aalborg Zoo her til morgen. Hungiraffen Caroline fødte nemlig en sund og rask kalv.

Aalborg Zoo har undersøgt kønnet på giraffen, og det er en hunkalv. De melder videre, at fødslen er gået planmæssigt.

Se billeder af moren og den nyfødte unge herunder:

Foto: Per Frank Paulsen

Livløs unge får hjertemassage

Anderledes dramatisk gik det i 2013, hvor Aalborg Zoo's personale måtte give en ny girafunge kunstigt åndedræt og hjertemassage efter en meget dramatisk fødsel.

Fødslen af den lille ny, som fik navnet Bette Frede, var nemlig så kompliceret, at moderen måtte bedøves, hvorefter Bette Frede blev trukket ud og efterfølgende havde brug for kunstigt åndedræt for at overleve.

Se eller gense den dramatiske fødsel i tv-udsendelsen herunder:

Girafkalv blev genoplivet

Ifølge Aalborg Zoo handler det for girafkalve om at komme hurtigt på benene for ikke at være sårbare overfor rovdyr og for at die hos moren. Den nyfødte kalv skal imidertid ikke frygte at blive spist af rovdyr. Det er kun dyrepasserne, som kommer tæt på den.







Seneste nyt

fra Nordjylland