Seks måneders fængsel til to mænd og udvisning for grov vold

To mænd blev onsdag idømt seks måneders ubetinget fængsel for et groft overfald af en ung mand i hans lejlighed 16. marts.

To 22-årige mænd er begge blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel og udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år for grov vold begået mod en ung mand i en lejlighed i Aalborg.

Overfaldet fandt sted 16. marts, da de to mænd ulovligt trængte ind i offerets lejlighed og slog ham ham flere gange i hovedet med et metalrør eller et bat. Manden fik ikke livstruende skader ved overfaldet, men han måtte efterfølgende på sygehuset til behandling.


Seneste nyt

fra Nordjylland