Siemens inviterer indenfor
Siemens i Aalborg lover at det er slut med at medarbejderne bliver syge, af at arbejde med epoxy
Siemens Wind Power i Aalborg åbnede dørene for politikere, efter det tidligere på året kom frem, at medarbejdere er blevet syge af at arbejde på fabrikken.
En række politikere besøgte i dag Siemens Wind Power i Aalborg for at se, hvad vindmølle-fabrikken har gjort, efter det tidligere på året kom frem, at medarbejdere er blevet syge af at arbejde på fabrikken.
I foråret kom det frem, hvordan arbejds-styrelsen gennem de sidste 10 år har haft 64 sager, hvor medarbejdere er blevet syge af den farlige kemi, de blev udsat for ved Siemens. Nogle lider af kroniske sygdomme såsom astma eller allergisk eksem, fordi de arbejdede med epoxy i flydende form, som deres dragter ikke beskyttede godt nok imod. Ved dagens besøg fik medlemmer af folketingets beskæftigelses-udvalg et indblik i de forbedringer, der har været.
- Nok har der været nogle arbejdsmiljøproblemer, men dem tager de hånd omkring, jeg har aldrig været på en virksomhed, hvor man har brugt så meget tid på sikkerhedsarbejde, siger det nordjysk valgte folketingmedlem, Bjarne Laustsen (Socialdemokratiet), der var med på besøget.
- Vi har åbnet dørene for at få bekymringen bragt til skamme. Jeg forstår udmærket bekymringen, så det er det vi kan bidrage med, siger Claus Rose, sikkerhedsansvarlig, Siemens Wind Power.
Det var dog kun folketingspolitikerne, der fik lov til at komme ind på Siemens i dag. Pressen måtte ikke være til stede under dagens besøg.