Skal du med? Nu bliver de førerløse busser snart sluppet fri

Om mindre end en måned kan du bruge en af de førerløse busser til at komme rundt på stisystemerne i Aalborg Øst.

Der har været sagt og skrevet meget om de førerløse busser, der lige om lidt tager deres første tur fra garagen ved Trekanten i Aalborg Øst.

Projektet er det første af sin art i Danmark, og mens man allerede under Landsstævnet i Aalborg i 2017 havde en udstillingsmodel klar, og længe har været i gang med at gøre stisystemerne køreklar til de nye køretøjer, så var det faktisk først i december 2019 at Vejdirektoratet gav sin endelige tilladelse til Danmarks første selvkørende busprojekt.

Formålet med busserne er at skabe mere mobilitet og sammenhæng i boligområdet, og de kommer i første omgang til at køre i en to-årig forsøgsperiode.

Åbningsfest

Torsdag den 5. marts er der officiel åbningsfest for de nye busser og alle brugerne. Her bliver der både mulighed for at få en tur med busserne, komme på guidet gå-tur rundt på stierne i området og spise sammen om aftenen. Du kan læse hele åbningsfestens program her.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland