Skoleelever på lukningstruede skoler med opsigtsvækkende "gave" til borg
Foto: Jeppe Krogager
Otte skoler i Aalborg kan ryge i "historisk" blodbad - i dag fik den ny borgmester en påmindelse.
- En af de ting, som jeg rigtig gerne vil have, er et stort kort over hele kommunen. Så er det lidt lettere at visualisere ting overfor potentielle investorer eller andre besøgende.
Sådan sagde Lasse Frimand Jensen (S), Aalborgs spritnye borgmester til TV2 Nord for en uge siden.
I dag var der demonstration blandt både elever og forældre fra de otte skoler - Bislev Skole, Ellidshøj Skole, Gudumholm Skole, Hou Skole, Nørholm Skole, Sebber Skole, Tylstrup Skole og Ulsted Skole - hvor netop udtalelsen til TV2 Nord betød en ganske særlig gave.
Nemlig et kort, der netop illustrerer "hele" Aalborg Kommune og dermed de skoler, han står til at skulle lukke.
- Jeg er her, fordi jeg ikke vil have, at de lukker min skole. Det er en god skole, fortalte Chresten Runge Madsgaard Christiansen fra en af de otte skoler.