Skolelever redder å
5. Klasse med til naturgenopretning
Femteklasses elever fangede i dag fisk i Videkær Å. De næste par skal de følge udviklingen i åen.
Som et led i undervisningen, var elever fra Skørbæk Ejdrup Friskole aktivt med i genopretningen af Videkær Å.
- Husk varmt tøj , gummistøvler og en madpakke, lød beskeden til klassen før dagens ekspedition.
Og den melding fangede med det samme eleverne.
- Vi hjælper jo fiskene og åen, lyder det fra Thomas fra 5. klasse.
Det er Aalborg kommune, der er ved at få vandmiljøet i åen genoprettet. Der er blevet fjernet opdæmninger og andre ting, der spærrede vejen for ørrederne.
Femte klasse var i foråret med til at sætte sten og grus i åløbet, så fiskene har et sted at gyde.
Dagens tur går ud på at inspicere, om det hjælper, derfor blev der elektrofisket, for at se og tælle fisk i åen.
- Det er mest for at vise børnene, hvad det er for fisk, der er i vandløbet, siger vandmiljøingeniør Klavs Bavnshøj Fredriksen, Aalborg Kommune.
Ideen er, at børnene skal 'adoptere' åen og følge udviklingen i den de næste par år.