Slut med ghettoer i Aalborg
I dag er den årlige liste over landets ghetto´er blevet offentliggjort af transport-, bygnings- og boligministerie
Sebbersundvej og Løvvangen er nu fjernet fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder pr. 1. december 2016.
Det var en mildest talt lidet flatterende liste, Sebbersundvej og Løvvangen pludselig optrådte på for præcis et år siden. De var nemlig begge blevet del af den såkaldte ghettoliste, som 1. december 2015 talte 25 områder i Danmark, hvor demografien opfylder nogle bestemte kriteriet - blandt at ledigheden overstiger 40 procent og andelen af indvandrere 50 procent.
Men det er der nu blevet rettet op på - i hvert fald er både Sebbersundvej og Løvvangen blevet pillet af dette års ghettoliste, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet netop har offentliggjort i dag, torsdag den 1. december.
Igen i år er der 25 almene boligområder at finde på ghettolisten - det samme antal som sidste år. Det skyldes primært, at der er sket et fald i antallet af tidligere straffede borgere i området. Der er fire nye områder på listen, mens fire andre har forladt listen, heriblandt Aalborg Kommunes to nu ex-ghettoer.
Mens Nordjylland er røget af listen, tæller den stadig Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Aarhus og Mjølnerparken i København.
Ghettolisten består af almene boligområder med mindst 1000 beboere, der opfylder tre ud af fem kriterier.
Det første er, at andelen af de 18-64-årige beboere uden uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet overstiger 40 procent. Det andet er, at andelen af invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Det tredje kriterium er, at andelen af tidligere dømte beboere over 18 år overstiger 2,7 procent. Det fjerde er, at andelen af beboere mellem 30 og 59 år, som kun har en grunduddannelse, overstiger 50 procent.
Og endelig er det femte kriterum, at den gemmensnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i området er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst sammenlignet med samme gruppe i regionen.