SønderjyskE havde målfest mod Pirates
Foto: Iben Hedemann
Pucken røg i Piraternes net 6 gange på 10 minutter.
Et hul i defensiven kostede dyrt, da Aalborg Pirates tirsdag aften mødte SønderjyskE.
Første periode af kampen mellem Aalborg Pirates og SønderjyskE blev en målfest for gæsterne. Sønderjyderne scorede 6 mål på 10 minutter i slutningen af første periode. Det var et slag de aalborgensiske pirater ikke kom tilbage fra, selvom anden periode bød på oprejsning til piraterne.
Anden periode startede med en del chancer til SønderjyskE, men da Ole Liss kunne reducere til 1-6 kom der gejst tilbage i piraterne, og de mange tilskuere i Gigantium. Aalborgenserne reducerede i anden periode til stillingen 3-6.
Tredje periode bød på en gylden mulighed for piraterne til at komme ind i kampen igen. De kom i to minutters 5 mod 3-powerplay, da SønderjyskEs assistentræner havde råbt en del af dommeren. Han blev i tredje periode sendt ind i bad. Powerplay gjorde dog ingen forskel for piraterne og kampens slutresultat blev 6-3.
Målene:
09:36 0-1 Mark Lee (Thomas Spelling)
09:54 0-2 Kim Lykkeskov (Darcy Zajac, Antti Hölli)
14:36 0-3 Mads O. Lund (Anders Førster)
15:54 0-4 Annti Rantanen (Thomas Spelling, Cory Quirk)
17:27 0-5 Mads O. Lund (Scott Campbell, Anders Førster)
18:41 0-6 Thomas Spelling (Cory Quirk)
29:12 1-6 Olle Liss (Romans Semjonovs)
31:40 2-6 Nicki Kisum (Nicolai Meyer, Magnus Leth Nielsen)
36:37 3-6 Jeppe Jul Korsgaard (Oliver Gatz Nielsen)
Kilde: aalborgpirates.dk
Aalborg Pirates spiller næste gang på søndag klokken 15.