Professor Per Halkjær Nielsen med værdifuldt bakteriefyldt vand. Foto: Kristian Steve Kristensen
Spildevandet holder på en masse ressourcer, som kan udvindes og bruges til en lang række produkter - og et forskningsprojekt i Nordjylland er langt fremme udviklingen.
Slam, spildevand og bakterier lyder umiddelbart ikke så attraktivt, men det gemmer på noget værdifuldt.
- I princippet vil vi gå fra bakterier i renseanlæg til produkter som for eksempel cellofan.
Det fortæller Per Halkjær Nielsen, som er professor i miljø og mikrobiologi ved Aalborg Universitet. Han er blandt de forskere, som lige nu arbejder på projektet REThink.
- REThink projektet går ud på, at vi gerne vil bruge de bakterier, der findes i renseanlæg til at lave biopolymere, som vi så kan tage ud af bakterierne og lave til produkter, som kan sælges. Som kan erstatte andre polymere, fortæller professoren.
Biopolymere kan anvendes i produktionen af en lang række ting som for eksempel tøj, plastikflasker og cellofan. Men mulighederne strækker sig også endnu bredere.
- For eksempel er der forsøg med byggematerialer. Man har også fundet ud af, at det er brandhæmmende, hvilket vil sige, at man kan putte det ind i materialer, og så kan de ikke brænde. Så det er jo en meget interessant brug af dem.
Hvad er biopolymere?
Biopolymere er lange molekylekæder lavet af levende organismer, som kan vokse uden på bakterier, som en "pels" eller klistret belægning.
En sammenligning fra professoren.
- Når vi nu børster vores tænder om morgenen, er det jo blandt andet, fordi vi gerne vil fjerne de belægninger, der måtte komme. Det er faktisk bakterier, der er kommet i nattens løb eller i dagens løb, som hæfter sig ved tænderne ved at producerer biopolymerer.
Det er altså det samme, der sker med bakterierne på renseanlægget.
- Det, vi gør der, er, at vi børster tænderne og fjerner det. Det, vi gør her ved renseanlægget, er, at vi gerne vil samle det sammen og udvinde de her biopolymerer i stedet for.
Spildevandet fra én person producere gennem renseanlægget omkring 30 kilo bakterier eller slam på et år. Og heraf vil cirka 10 kilo være biopolymere.
Når spildevandet kommer ind i renseanlægget, renses de store partikler væk, hvorefter det kommer ind i store tanke med bakterier. I spildevand er der en masse ressourcer, som kan omsættes til blandt andet fosfor, men man kan også få bakterierne til at danne biopolymere. Det sker ved at bakterierne vokser og producere klister-stoffer omkring sig, kaldet biopolymere, som kan udvindes.
- Vi får rent vand, vi får ressource-genbrug og anlægget spare en masse kemikalier og ressourcer. Så det er win-win for alle parter, fortæller professor Per Halkjær Nielsen.
Tre store fordele ved biopolymere
Professoren kommer med tre fordele ved brug af biopolymere i produkter.
1. Biopolymere er bionedbrydelige.
- Det vil sige, at der ikke er noget problem med at komme af med det på sigt. Selfølgelig skal man ikke smide det ude i naturen, men det er nemmere at omsætte.
2. Erstatter forsile olier
- Så kan man gradvis bruge mindre olie til at producere vores plastik og mange andre materialer.
3. Ned med CO2
For de forskellige renseanlæg vil de kunne mindske deres CO2-udslip og altså forbedre deres CO2-regnskab.
Kæmpe potentiale: Vil opskalere fra gram til ton
Sammen med Holland er Danmark blandt de førende på området i hele verden. Holland, som først begyndte forskningen i udvindingen af biopolymere ved renseanlæggene, er længere fremme Danmark, men hollænderne samarbejder dog med forskerne ved projektet REThink i Aalborg.
- Der er jo et kæmpe potentiale. For tænk på hvor mange renseanlæg, der er i hele verden. Der er jo hundredtusindvis af dem, og der er masse massevis af tons her, som kunne erstatte, de polymere, der findes i dag, og så lave biopolymerer. Så der er et kæmpe perspektiv og også en god forretning, lyder der fra professor Per Halkjær Nielsen.
Der er stadig skridt der skal tages inden biopolymererne på renseanlæggene får mulighed for at blive en stor industriel forretning, men det er på vej.
- Vi er der, hvor vi siger, 'nu kan vi godt gøre det', vi skal lige forstå nuancerne, og så skal vi have det skaleret op.
Det bliver nemlig aldrig til nogen stor industriel succes, hvis ikke der skaleres op, ifølge professoren. Det vil de gøre ved sammen med vandforsyninger at etablere pilotanlæg, hvor udvindelsen kan øges markant.
- For at de virkelig kan lave materiale ud af det, så skal vi lave tonsvis. Så det er den proces vi går i gang med nu, og den vil nok tage et år eller to før vi sådan kommer godt i gang med det.
