Spøgelsesbilist varetægtsfængslet på trods af kunstig koma

Han er sigtet efter straffelovens §252 og færdselslovens §53 for spiritus promille kørsel.

Spøgelsesbilisten, der torsdag aften endte i en alvorlig ulykke på Frederikshavns-motorvejen ved Hjallerup, er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

Han er sigtet efter straffelovens §252 og færdselslovens §53 for spiritus promille kørsel. 

Det oplyser politikommissær ved Nordjyllands Politi Michael Karstenskov til TV2 Nord. 

Ligger i kunstig koma

Det er en 60-årig polsk mand, der er tale om, som pludselig kørte ind i en modkørende bil, hvilket sendte dele af bilerne ud på hele kørebanen. den 60-årig mand kom alvorligt til skade, og ligger på nuværende tidspunkt i kunstig koma på Aalborg Sygehus, mens bilisten i den anden bil slap med mindre skader.

Derfor havde den 60-årig mand heller ikke mulighed for at møde op i Retten i Aalborg. 

- Vi oplever nogle gange, at man ikke selv har mulighed for at komme i retten af forskellige årsager, derfor har man mulighed for varetægtsfængsling in absentia. Men det er klart, at når han bliver vækket af den her koma, så skal han fremstilles igen, så han har mulighed for at udtale sig, forklarer Michael Karstenskov. 

Et vidne har henvendt sig

For at opklare sagen efterlyste Nordjyllands Politi derfor to vidner fredag formiddag. En der kørte i en mindre personbil, samt en lastbil der muligvis havde anhænger på.

- Et af de vidner, vi har søgt, har henvendt sig, så nu mangler vi kun det vidne, der kørte lastbilen eller andre vidner, der måtte have undvige ham, fortæller Michael Karstenskov. 


Seneste nyt

fra Nordjylland